Kunst med Kunstmusen

Børn inviteres til deltagende og aktiv billedoplevelse på Trapholt.

Vi vil sammen med Kunstmusen se på værker, hvor der vil være fokus på børnenes nysgerrighed, fantasi samt kunstforståelse.

Børnene skal først finde Kunstmusen på museet. Når den er fundet synges sangen om Kunstmusen, som I kan øve med børnene inden besøget.  I omvisningen ser vi på farver og historier i et udvalgt værk.

Efter endt omvisning, får I udleveret en lille kuffert med genstande i. Børnene skal nu rundt og finde værker der indeholder en af genstandene.  Ved værkerne skal de skabe en fortælling/en historie ud fra værket.

Praktisk info

  • En halv times omvisning
  • 300 kr for børnehaver/børnehaveklasser i og uden for Kolding Kommune

Max. 15 børn  pr. omvisning