Erik A. Frandsen – mellemtrin
Erik A. Frandsen – mellemtrin
Kort efter Covid-19 lukkede Danmark ned den 11. marts 2020 flyttede Erik A. Frandsen ud af København og i eksil i sommerhuset på Falster.
Den selvvalgte isolation affødte en ekstrem produktiv og eksperimenterende periode med et stort antal malerier. Værkerne er sanselige interiører med en ophobning af kultiveret skønhed i form af bøger, skulpturer, malericitater, krukker og labyrintiske tæpper. Rummenes markante strukturer brydes med et væld af organiske mønstre og ofte en stor frodig blomsterbuket som centralt blikfang.
Lydhørhed over for tilfældigheder er en vågen måde at være i tilværelsen
- Erik A. Frandsen, 2021
Eleverne kommer igennem en dialogbaseret omvisning, hvor tilfældighederne vil være en central del i deres måde at arbejde med værkerne på. Der bliver åbnet op for kreativitet og refleksion.
Praktisk info
Én times omvisning
550,- for skoler i og uden for Kolding Kommune
Mandag til fredag 8-16
Tirsdag formiddag er gratis for skoler i Kolding kommune
4.-6. klasse
Max. 28 elever pr. omvisning