Erik A. Frandsen workshop – ungdomsuddannelser

Erik A. Frandsen udstiller en række helt nye værker, skabt i løbet af corona-pandemien, der på sanselig vis giver krop til en fælles erfaring om nedlukning, frygt, håb og optimisme. I malerierne regerer det grusomme side om side med det smukke – og trækker spor fra senmiddelalderens centralperspektiv og op gennem den europæiske kunsthistorie.

I denne to timers workshop, starter vi i Erik A Frandsens udstilling, hvor eleverne via små oplæg og egne undersøgelser får et større kendskab til Erik A Frandsens univers. Der bliver både dykket ned i udstillingens værker, referencer til kunsthistorien samt elevernes egne oplevelser under nedlukningen.

I det kreative værksted skal eleverne arbejde videre med de temaer, som de fandt mest relevante i udstillingen. Det handler om at eleverne får udtrykt deres forståelse af det oplevede og deres egne erfaringer gennem et billedligt sprog.

Inden eleverne kommer, vil det være en god ide, at eleverne har taget fotos af det sted i deres hjem, som de holder mest af. Fotoet skal printes ud og medbringes til workshoppen.

Hvis I i klassen har arbejdet med bestemte kunstnere eller tidsperioder, må I meget gerne medbringe bøger, kopier eller andet som kan bruges i workshoppen.

Hvis det ikke kan lade sig gøre, har vi nogle fotos man kan arbejde ud fra.

 

Praktisk info

To timers workshop

850,- for ungdomsuddannelser i og udenfor Kolding kommune
Mandag til fredag 8-16
Max. 28 elever pr. omvisning