Grænseløse sting – Broderiaften

Broderiaften den 5. februar 2020

Hvad betyder genforeningen for os i dag? I samarbejde med tekstilkunstner Iben Høj inviterer Trapholt 800 borgere med til at skabe et gigantisk broderet fællesværk – Grænseløse Sting, der diskuterer grænser før og nu.

18.00 – 18.15 Velkomst og kort introduktion til projektet ved Trapholt
18.15 – 19.00 Oplæg ved Rasmus Thorup, Museum Vestsjælland om Det særligt danske? – Kultur og identitet i grænselandet
19.00 – 20.30 Broderi, snak, erfaringsudveksling og udlevering af materialer til nye deltagere

Det koster ikke noget at deltage og der vil være fri entré til museet til dem der deltager i arrangementet.

Tilmeld dig til broderiaftenen via knappen til venstre (Tilmelding nødvendig – OBS: begrænset antal pladser)

HUSK: Medbring nåle og saks.

Der afholdes seks broderiaftener, hvor alle kan deltage – broderibegyndere som eksperter. Du kan deltage på så mange broderiaftener som du har tid og lyst til.  Hver broderiaften vil byde på en kort introduktion og et oplæg ved en spændende oplægsholder, der vil fortælle om genforeningen, broderi, håndarbejde og grænser på flere plan. Herudover skal der naturligvis hygges og broderes, og der udleveres materialer til broderiet.

Læs mere om projektet her