KOMMUNIKATIONSPRAKTIKANT
Vi har fundet en praktikant til efterårssemestret 2024.
Har du lyst til at arbejde med kommunikation og sociale medier inden for moderne kunst og design? Vi søger en praktikant til efterårssemestret 2024.
Som Trapholt-praktikant bliver du en del af det daglige arbejde med udstillinger, aktiviteter og events, og kommer blandt andet til at arbejde med følgende opgaver:
- Skrive tekster til bl.a. nyhedsbrev, hjemmeside mm.
- Lave historier og tage billeder/ video til Facebook, Instagram og LinkedIn
- Omskrive/forbedre tekster, som andre har skrevet
- Markedsføring af udstillinger og events
- Afvikling af events og aktiviteter
Gennem hele dit praktikforløb er du selv med til at bestemme, hvilke områder og opgaver du gerne vil kaste dig over. Og dine kolleger vil være klar til at dele deres viden med dig, så du får en masse nye redskaber med i din værktøjskasse.
Studerende med gode kommunikative evner, gå-på-mod og interesse for kunst og design
Vi søger en studerende på en videregående uddannelse inden for kommunikation, journalistik, formidling el. lign.
• Har interesse for sociale medier og har øje for motiver til Instagram, videoer, visuelle udtryk og nye tendenser.
• Du kan lide at formulere tekster på et fejlfrit dansk.
• Du er åben over for nye opgaver og udfordringer og ikke bange for at tage ansvar eller springe med begge ben ud i noget ukendt.
Et praktikforløb på Trapholt giver dig mulighed for at blive en integreret del af museets daglige arbejde og udvikling. Du kommer til at indgå i et dynamisk miljø, hvor du får et reelt ansvar og indflydelse.
Tidspunkt for praktikperioden
Praktikperioden vil løbe i efterårssemesteret 2024 med 37 timer ugentligt i minimum 3 måneder – gerne med opstart i september. Har du fag, du skal følge, finder vi naturligvis plads til det. Den præcise tidsperiode bestemmes efter aftale, og vi er fleksible i forhold til dit studie. Praktikperioden er ulønnet, men vi dækker udgifter til transport.
Ansøgning og kontakt
Send en kort ansøgning og CV. Vi holder samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Bettina Aude Parastar e: beap@trapholt.dk t: 2974 1820.