Studentermedhjælper søges til Trapholt_UNG

Brænder du for ungemiljøet i Kolding? Og har du samtidig interesse for kunst og design? Trapholt søger en studentermedhjælper til projektet Trapholt_UNG. Projektet har til formål at skabe og understøtte et levende og kreativt netværk og ungemiljø omkring kunst og design i Kolding. Vi har midlerne og rammerne klar – din opgave bliver at få det til at ske.

 

Du er den fødte netværker og må gerne have kendskab til:

  • unge- og studiemiljøet i og omkring Kolding
  • kommunikation og SoMe
  • arrangement- og eventplanlægning herunder koordinering
  • grafiske evner (gerne inden for inDesign og Photoshop)
  • frivilligt arbejde og hvad det indebærer
  • engelsk både i skrift og tale (da vi ønsker at inkludere internationale studerende)

Vi søger en både kreativ og struktureret person med interesse for kunst og design, som både kan få ideer og realisere dem. Du tøver ikke med at gribe telefonen og tage kontakt til omverdenen for at forfølge din egen eller projektgruppens seneste idé til eksempelvis en kunstevent på museet, en studietur til Hamborg, en kulturpersonlighed, som kommer til byen eller noget helt fjerde – uden at miste jordforbindelsen. Vi søger dig, der udforsker og ser muligheder men samtidig er realistisk i dine overvejelser.

 

Dine opgaver som studentermedhjælper for Trapholt_UNG

Som studentermedhjælper for Trapholt_UNG får du masser af ansvar og indflydelse på projektet. Dine arbejdsopgaver vil blandt andre være at:

  • planlægge og afvikle events og workshops
  • skabe kontakt til relevante samarbejdspartnere og unge i Kolding og omegn
  • idéudvikle til kommende aktiviteter i projektet
  • opdatere projektets SoMe (Facebook og Instagram)
  • udføre diverse administrative opgaver
    • Heriblandt oprettelse og opdatering af nye og eksisterende Klub30 medlemmer i Trapholts medlemssystem
    • Skrive mødereferater
  • være bindeled mellem projektets parter
    • Heriblandt deltage i netværksforeningen HAUs bestyrelsesmøder

Med andre ord skal du arbejde med at opfylde vores vision, opstart af projektet og ikke mindst sikre, at der holdes gang i hjulene – naturligvis i tæt samarbejde med alle relevante parter.

Du vil have din base på Trapholt med egen kontorplads – når du ikke er ude og netværke. Du vil under alle omstændigheder blive en del af et dynamisk og inspirerende miljø.

Stillingen er med opstart i februar 2022 med 7 timer ugentligt.

 

Ansøgning og kontakt

Send os en ansøgning og dit CV. Der er frist for ansøgning mandag den 24. januar kl. 10.00. Vi holder samtaler i uge 4. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte projektleder for Trapholt_UNG:

Terese Sau Hansen
e: terha@trapholt.dk
t: 2334 5063

Projektet er realiseret med økonomisk støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen