Deltagelsesbetingelser på Trapholts kunsthåndværkermarked

Julemarked på Trapholt 2021

Trapholts vision bag julemarkedet er at vise, hvad der sker på den danske kunsthåndværkerscene lige nu. Vi ser julemarkedet som en udstilling på lige fod med museets øvrige udstillinger med kunsthåndværk og design. Markedets besøgende skal derfor opleve kunsthåndværk og design af højeste kvalitet, samtidig med de har mulighed for at få en direkte og personlig samtale med kunsthåndværkeren om varens tilblivelse og beskaffenhed. Det er derfor et krav, at du selv står på standen under markedet.

På markedet kan du sælge keramik, glas, smykker, tekstil, beklædning m.m. af egen produktion.

Ansøgningen

Ansøgning til markedet skal sendes via ansøgningsskemaet, som du finder linket til på vores hjemmeside. Det er ikke muligt at ansøge via mail.
Deltagerne kurateres på baggrund af deres ansøgning og produktbilleder af Trapholts kunstfaglige medarbejdere.

Produktbilleder

I ansøgningsskemaet skal du vedhæfte 3-5 repræsentative fotos af de produkter, du ønsker at medbringe til julemarkedet. Produktbillederne anvendes til markedsføring af julemarkedet.

  • Produktbillederne skal være i jpg eller png-format i god kvalitet (gerne minimum 1 Mb)
  • Produktbillederne vedhæftes og angives med dit navn og fortløbende numre fx Jens_Jensen_01, Jens_Jensen_02 osv.*
  • Ansøgninger, der ikke indeholder produktbilleder med ovennævnte informationer, kommer ikke i betragtning.

*Fotos omdøbes ved at højreklikke på fotoet og herefter vælg “Omdøb”

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfrist er mandag 13. september kl. 10. Du får svar på din ansøgning via mail senest uge 40.

Deltagergebyr

Deltagergebyret er 1.600 kr. Prisen inkluderer:

  • Stand: inkl. et bord og en stol
  • Kaffe/te, vand, frugt og eftermiddagskage for udstiller
  • Markedsføring af markedet i form af pressemeddelelser til de lokale aviser, annoncer, plakater, flyers, sociale medier samt på Trapholts hjemmeside.

Der kan tilkøbes frokost begge dage samt frokost, kaffe/te, vand, frugt og eftermiddagskage til medhjælpere

Betalingsfristen for deltagergebyret er 11. oktober 2021. Overholdes fristen ikke, går standpladsen videre til en anden på ventelisten.

Standplads

Da julemarkedet foregår i museets udstillingssale, er opstillingen afhængig af de aktuelle udstillinger. Det betyder, at du ikke kan forvente mere plads end det angivne bordmål.

  • Med i standen er et bord på 180x76x76 cm og en stol
  • Vær opmærksom på, at du ikke må hænge noget op på væggene
  • Skal du bruge strøm, skal du selv medbringe en lang forlængerledning
  • Standen skal være bemandet i markedets åbningstid kl. 10.00-17.00 begge dage
  • På grund af brandfare må der IKKE anvendes stearinlys eller lignende
  • Der bliver ikke udsendt en standplan inden markedet. Det er ikke muligt at ønske bestemte pladser
  • Opsætning og nedtagning er kun muligt på de tidspunkter, som oplyses forud for markedet. Nærmere besked følger
  • Alle stande skal afleveres ryddede for affald mv.

Medhjælper

  • Det er muligt at have 1 medhjælper pr. dag med til julemarkedet
  • Der kan tilkøbes både medhjælperforplejning samt kaffe, te, vand og eftermiddagskage
  • Din medhjælper kan først tilmeldes, når du er optaget på markedet

Information op til markedet

Vi gør os umage for at informere grundigt om de praktiske forhold op til markedet. Vi forventer naturligvis, at du læser de mails, vi sender ud inden markedet – og at du svarer på det skema, som du senere vil modtage om opstilling og forplejning.

Fotografering

  • Under markedet tager Trapholt billeder, som vi fremadrettet anvender til markedsføring af museet og kommende markeder.

Afbud og udeblivelse

Bliver du forhindret i at deltage, gælder følgende vilkår:

  • Afbud senest 29. oktober 2021 tilbagebetales kr. 1.450
  • Afbud efter 29. oktober 2021 tilbagebetales kr. 600
  • Ved udeblivelse tilbagebetales deltagergebyret ikke
  • Afbud til udstillermiddag: Deltagerpris til udstillermiddagen lørdag aften tilbagebetales ikke efter 12. november 2021