Vinterferie – Åbent Værksted

Lav en uro – der vækker dine sanser

I vinterferien er der mandag til fredag fra kl. 10.00 til 15.00 Åbent Værksted på Trapholt, hvor børn sammen med deres voksne kan lave en uro, der taler til sanserne. Skal din uro lave lyde, være rar at røre ved eller være sjov at se på?

Vær kreativ med de mange farverige og sanselige materialer og lav en uro til at tage med hjem.

Deltagelse i Åbent Værksted er gratis når entréen er betalt (børn op til 18 år fri entré).

Der er ingen tilmelding til Åbent Værksted – bare mød op.