Søren Martinsen

Hvad vil det egentlig sige at være dansker? Det er et spørgsmål, der sjældent bliver stillet, fordi svaret kan synes så åbenlyst. Men i udstillingen Danskeren vender kunstneren Søren Martinsen (f.1966) vrangen ud på etablerede forestillinger og traditioner.

Med malerier i storformat fornyer Søren Martinsen på drastisk og radikal vis den danske landskabsmaleritradition, og gennem hudflettende videoer portrætterer Søren Martinsen både sig selv og som vores nation. Hans værker er storslåede, humoristiske og overraskende bud på, hvad der ligger til grund for forestillingen om os selv.

Det handler om identitet

I 1800 tallet var både maleri og fællessang med til at styrke den nationale identitet gennem store landskabsmalerier og nationalsange om oldtidshøje. Kunsten havde til formål at styrke fællesskabsfølelsen i en tid, hvor den danske nation skrumpede geografisk.
Søren Martinsen benytter landskabet som kunstnerisk strategi i forbindelse med sit konsekvente arbejde med identitetsdannelser og identitetsbrud. Han vender den traditionelle brug af landskabet på hovedet, og rykker ved forestillingen om det som noget naturgivent. I hans malerier er der altid elementer, der bryder realismen, og dermed går imod selve kernen i landskabsmaleritraditionen. I Søren Martinsens værker fremstår landskabet konstrueret, men ikke desto mindre som et element vi forstår os selv ud fra. Vi både skaber landskabet, og bliver samtidig skabt af det.

En dristig fornyer af traditionen

Søren Martinsen arbejder bevidst med traditionen. Det kommer til udtryk i de af hans malerier, der motivisk og kompositorisk refererer til kanoniserede værker fra guldalderen og den senere symbolisme, og i hans nye videoværk, Danskeren, der igennem sit tema skriver sig ind i danmarksfilmstraditionen, der blev skudt i gang med PH’s Danmark i 1935. Men det er værd at bemærke, at Martinsen blot bruger referencerne til at få traditionen i tale – og ikke til at fortsætte den ukritisk. Traditionen udspiller sig i hans værker som temaer, der åbner for diskussioner om, hvad der skaber vores identitet, og om landskabets rolle i dette komplicerede spil.

Udstillingen kunne ses på Trapholt fra 17. januar til 11. august 2013.