Side by side outside
Sommerudstilling i Trapholts park.
Verden er i opbrud. Vi har Brexit, Donald Trump, og fortsatte terrorangreb. Kan møbler fremme dialog og nysgerrighed mellem mennesker? En række danske designere har stillet sig selv dette spørgsmål, og skabt møbler til det offentlige rum, som har til formål at øge dialogen mellem mennesker. Trapholts gæster er velkomne til at prøve møblerne i museets park.
Møblerne er skabt af en række af Danmarks bedste designere og producenter fra sammenslutningen Snedkernes Efterårsudstilling. Møbler afprøves på eget ansvar.