Things Matters – Mellemtrin
Hvordan påvirkes vi af de skulpturer og monumenter, der står i vores fælles offentlige rum? Hvor ofte stopper vi op og dvæler? Hvad skal der til? Hvad ville vi ændre på skulpturen, hvis vi kunne?
Hvad gør det eksempels vis ved vores selvforståelse, at kun 5 ud af 101 statuer i København er af kvinder?
Hvilke skulpturer og monumenter støder eleverne ind i. Hvilke vil de ændre, for at det giver mening i dag, og hvordan skulle de ændringer være?
Hvilken skulptur mangler der i byrummet, hvis det stod til eleverne?
Things Mattes er en stor installation, der er lavet af den færøske kunster Randi Samsonsen og 278 borgere. De har gennem strik kommenteret på eksisterende værker ved at skabe modificerede miniudgaver af dem, der er forenet i værket Things Matters.
Things Matters refererer til, at alle ting omkring os har betydning. Projektet ønsker at vække vores sanser, skærpe vores bevidsthed og få os til at tage kritisk stilling til vores omgivelser.
Omvisningen i Things Matters vil skærpe eleverne bevidsthed på deres omgivelser, og få dem til at tage stilling til relevante emner. Det vil være en time, hvor eleverne går på opdagelse i værket, der vil være kreative og refleksive opgaver undervejs, samt dialogbaseret oplæg. Eleverne får afprøvet, hvordan man kan åbne et værk op.
Praktisk info
Praktisk info
En times omvisning eller to timers workshop
Gratis for skoler i Kolding kommune
550,- for en times omvisning for skoler fra andre kommuner
Tirsdag til fredag
08.15-09.15
09.15-10.15
10.30-11.30
11.45-12.45
13.00-14.00
Max 28 elever
4.-6. klasse


