Kunstkraft – National strategi for unges trivsel
I løbet af 2024 har 5 kunstmuseer fra hele landet i samarbejde med Center for Ungdomsforskning undersøgt, hvordan danske kunstmuseer kan udvikle metoder, der understøtter og styrker unges trivsel. Projektet har resulteret i en række forskningsresultater fra et ungeperspektiv, en række anbefalinger og en praktisk guide til, hvordan man som kunstmuseum kan være med til at løfte en vigtig samfundsopgave.
Trapholt, Kunsten, Louisiana, Nivaagaards Malerisamling og Kunstmuseum Brandts har i projektet ”Kunstkraft – National strategi for unges trivsel” i et år udviklet forskellige metoder og forløb målrettet HF-elever, 6.-klasse-elever, specialskoler, unge på kanten af ordinær uddannelse og arbejde samt unge fra Den Forberedende Grunduddannelse (FGU), og alderen spænder således fra 12 til 30 år. Formålet med projektet har været at undersøge om kunsten, det kunstneriske rum og kunstneriske metoder kan have en betydning for unges trivsel – både som forebyggende indsats og til at imødegå eksisterende udfordringer.
Om projektet – Èn fælles mission, to underprojekter
De 5 kunstmuseer er fordelt på to underprojekter, som arbejder med forskellige målgrupper.
Trapholt, Louisiana og Kunsten har i underprojektet KUNSTSPOR udviklet metoder til rekruttering, organisering, projektdesign og metodeudvikling målrettet unge i udskoling og ungdomsuddannelser.
Nivaagaards Malerisamling og Brandts har i underprojektet ARTFULNESS lave et forskningsinformeret formidlingsprojekt, målrettet hele skoleklasser på 6. årgang. Formålet har været at udvikle metoder, der kan styrke elevernes og klassens trivsel, deltagelse og fællesskab i den faglige undervisning på museer.
Projektets resultater: Kunstmuseer kan styrke unges trivsel
Ifølge lektor Anne Mette W. Nielsen og professor Niels Ulrik Sørensen ved Center for Ungdomsforskning er der ikke tvivl om kunstens store potentiale for at styrke trivslen blandt unge.
”Deltagelsen i ungeforløbene på de danske kunstmuseer kan gøre en stor forskel, idet de unge kan opleve, at det svære, som ellers fylder i deres liv, kan glide i baggrunden for en tid. Mange af de unge i forløbene fortæller om at blive nærværende og fokusere på det, de er i gang med. Og bagefter at have mere overskud og energi til at være til stede i deres hverdagsliv,” fortæller Anne Mette W. Nielsen, lektor ved Center for Ungdomsforskning, Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet.
”I de forløb, vi har fulgt, beskæftiger de unge sig med nogle af livets store og ofte svære spørgsmål – med udgangspunkt i fælles samtaler om kunstmuseernes værker og i arbejdet med egne værker. Der skabes dialoger, hvor unge deler tolkninger med hinanden og oplever, at der ikke er rigtige og forkerte svar. Dermed udfordrer kunstforløbene den nulfejlskultur, som mange unge oplever presser dem i deres skole- og hverdagsliv,” understreger hun.
Udover at forløbene på kunstmuseer kan skabe sprækker i et nulfejlsregime, beskriver Center for Ungdomsforskning også, hvordan forløbene kan løsne roller og positioner i fællesskaber.
Fem konkrete anbefalinger og ti praktiske værktøjer
Projektet er endt ud i fem konkrete anbefalinger til, hvordan kunstmuseer over hele landet kan arbejde med at styrke unges trivsel. Disse er (i forkortet udgave):
- Skab stærke rammesætninger, hvor unge kan deltage som de er, uanset baggrund og bagage, og hvor de kan bringe deres ressourcer i spil. Ambitionen er at sætte de unge fri af den snak om mangler, som mange af dem møder i deres liv.
- Understøt vekselvirkninger mellem museets værker og de unges egen værkproduktion, hvor unges egne forståelser og præferencer bringes i spil. Ambitionen er at gør museerne og kunsten vedkommende og kvalificere de unges egne perspektiver.
- Arbejd med gentagne besøg, der skaber tid til, at noget nyt kan åbne sig og ske for de unge.
- Udbyg samspillet med samarbejdspartnerne omkring rekruttering, støtte undervejs og udslusning, så det ikke overlades til hver enkelt ung at forløse potentialet i deres hverdagsliv og videre livssammenhæng.
- Synliggør muligheder for efterspil på kunstmuseerne, så de unge kan komme tilbage – for at vedligeholde eller udbygge de tilhørsforhold, de unge udvikler til museet.
De 5 kunstmuseer har også udviklet ti praktiske værktøjer til, hvordan kunstmuseer helt konkret kan arbejde med unges trivsel ift. rekruttering, organisering, projektdesign, indsatsmetoder og udslusning.
Publikationer
CeFUs forskningsnotat ”Unge, trivsel og kunstmuseer”
Pressemeddelelse om projektets resultater
Projektet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsens pulje til udvikling af bæredygtige initiativer på museer i Danmark.
