Pinsemarked

Trapholtparken danner rammen om det traditionsrige pinsemarked på Trapholt, der igen slår teltdørene op.

Trapholts Pinsemarked byder på godt 50 særligt udvalgte kunsthåndværkere og designere, der arbejder med materialer som træ, papir, glas, keramik, smykker, tekstil, læder og mere endnu. Kom og bliv inspireret, hør om processen bag af kunsthåndværkeren selv og køb de helt særlige produkter med hjem. Mærk stemningen med duften af sommer i luften og stil sult og tørst hos Café Gustav Lind med udsigt over Kolding Fjord.

Har man selv en kunsthåndværker gemt i maven, er der på årets marked for første gang et telt med arbejdende værksteder med bl.a. tekstiltryk og læder samt kreative workshops med plantefarvning.
Som traditionen foreskriver kan man på Pinsemarkedet også opleve årets forårsudstilling af de lokale Trapholtmalere.

Markedet er åbent søndag og mandag den 19. og 20. maj kl. 10-17.

Køb din billet til Pinsemarkedet allerede nu her.