Trædrejere på Trapholt 2024
Landets trædrejere inviteres til at deltage på About Wood, som for 13. gang præsenterer præmierede svendestykker fra de nyuddannede snedkere.
Trædrejernes bidrag skal være et eksempel på BALANCE, der er temaet i årets udfordring.
Årets tema: Balance
Du skal udstille en drejet genstand, som opfylder følgende:
- forholder sig til temaet “balance”
- er skabt med teknikken ”off center turning” – også kendt som ”forskudt drejning”
- er lavet i træ
- eget design (dvs. ikke kopi af andres design)
- må maximum fylde b: 40 cm x d: 40 cm x h: 50 cm (inkl. evt. sokkel el.lign.)
- skal kunne stå/ligge på en bordflade
- Hvordan jeres genstand i øvrigt skal se ud, er helt op til jer. Og her rækker jeres fantasi helt sikkert længere end vores.
Tilmeldingsfrist
Fredag 11. oktober 2024 er frist for tilmelding som trædrejer til årets About Wood. Tilmelding via dette link eller i knappen til venstre på denne side. Samtidig giver du også besked om eventuel ledsager og forplejning på dagen.
Flere praktiske oplysninger
Find de vigtigste oplysninger om tid, sted, opstilling og forplejning på denne side.
Spørgsmål er også velkomne til Nina Rise Schrøder på mobil 2621 3154, nisch@trapholt.dk eller Anne Schjødt Andersen på mobil 2055 3311 eller ianne@trapholt.dk.


