Maleskole på Trapholt
Kom med på et inspirerende malekursus på Trappergården ved Trapholt og bliv undervist i akrylmaleri eller akvarelmaleri ved den anerkendte underviser Ann Køhrsen.
Akrylmaling d. 8. oktober og akvarelmaling d. 19. november
Få en spændende og kreativ dag med at male, når den anerkendte underviser Ann Køhrsen giver kyndig vejledning i akrylmaleri eller akvarelmaleri. Der bliver rig mulighed for at udfolde kreativiteten, og kurset inkluderer alle de nødvendige materialer. Hvis vejret tillader det, vil den smukke fjordudsigt og have blive inddraget i det kreative arbejde. Kurset inkluderer desuden adgang til Trapholt hele dagen, så du kan finde endnu mere inspiration til dine egne kreative projekter i de omkringliggende udstillinger.
Praktisk info
Billetsalget foregår via Jysk Fynske medier her.
Pris for abonnenter: 550,-
Pris for ikke-abonnenter: 675,-
Prisen er inklusiv entré til Trapholt.
Spørgsmål vedr. billetkøb etc. kan rettes til Avisfordele.dk, kundeservice på telefon 65 45 58 59. Telefonen er åben hverdage mellem kl. 9-14.Arrangementet er arrangeret af Jysk Fynske medier


