Trædrejere på Trapholt 2025
Landets trædrejere inviteres til at deltage på About Wood, som for 14. gang præsenterer præmierede svendestykker fra de nyuddannede snedkere.
Årets udfordring i drejet træ
Hvilken drejet genstand gemmer sig inde i træet? Det er årets tema, som sætter processen fra det rå og ubearbejdede materiale til drejet genstand i fokus. Opgaven er derfor:
- Udgangspunktet for dit arbejde er et stykke træ med maximale mål på 80 cm x d: 40 cm x h: 50 cm
Hvis dit materiale ikke er så stort, skal du finde to nogenlunde identiske stykker træ. Det vil sige fra samme stamme/sted på træet. - Du skal nu halvere dit materiale
Den ene halvdel medbringer du uden yderligere bearbejdning.
Den anden halvdel drejer du efter egen lyst, fantasi og idé! - Til arrangementet medbringer du både det ubearbejdede og det drejede stykke træ
På denne måde udstilles både råmaterialet og den drejede genstand, der så at sige ”gemte sig” inde i materialet.
Det med småt:
- Din genstand skal selvfølgelig være lavet af træ og være drejet i dit eget design (dvs. ikke kopi af andres design).
- De to stykker træ – både det ubearbejdede og den drejede genstand må hver højst måle b: 40 cm x d: 40 cm x h: 50 cm (inkl. evt. sokkel el.lign.)
- De skal begge kunne stå/ligge på en bordflade
Tilmeldingsfrist
Fredag 10. oktober 2025 er frist for tilmelding som trædrejer til årets About Wood. Tilmelding via dette link eller i knappen til venstre på denne side.
OBS: Trapholt forbeholdes retten til at aflyse arrangementet, hvis der er for få tilmeldinger til trædrejerudfordringen.
Flere praktiske oplysninger
Find de vigtigste oplysninger om tid, sted, opstilling og forplejning på denne side.
Spørgsmål er også velkomne til Nina Rise Schrøder på mobil 2621 3154, nisch@trapholt.dk eller Anne Schjødt Andersen på mobil 2055 3311 eller ianne@trapholt.dk.


