Flyt dig med Trapholt på Kulturnatten 2019

Hvordan kan vi flytte os – og hvorfor flytter vi os? Hvor meget er vores sanser med til at påvirke os og flytte os?

Trapholt inviterer alle til at komme forbi Den spanske Trappe på Kulturnatten, hvor der vil være forskellige sanselige eksperimenter, der på en eller anden måde flytter folk. Kom ind i det farverige sanseunivers og prøv forskelige sanseeksperimenter. Hvordan påvirker det du ser din smagssans? Kan eddike smage sødt? Kan dine sanser manipuleres?

Sanseeksperimenterne leder an til Trapholts store efterårsudstilling, SENSE ME, der stiller skarpt på sanserne og udfordrer os på hvordan vi sanser.

Mød Trapholt ved Den spanske trappe i Jernbanegade på Kulturnatten kl. 16-22

Trapholt på Kulturnatten 2018