Kommunikationspraktikant
STILLINGEN ER BESAT
ER DU TRAPHOLTS KOMMENDE KOMMUNIKATIONSPRAKTIKANT?
Vi søger en engageret praktikant til vores event- og kommunikationsteam. Trapholt tilbyder et praktiksted med mulighed for at prøve kræfterne af med kommunikation og sociale medier inden for museumsverdenen.
Dine arbejdsopgaver
Du kommer til at indgå i et dynamisk miljø, hvor du får et reelt ansvar og indflydelse. Du kommer til at formidle en masse på skrift, som praktikant skal du nemlig skrive tekster til bl.a. nyhedsbrev, sociale medier og hjemmeside. Din visuelle sans bliver også bragt i spil, når der skal laves storys samt tages billeder til Facebook, Instagram og LinkedIn. Som Trapholt-praktikant bliver du samtidigt en del af det daglige arbejde med udstillinger, aktiviteter og events, der skal markedsføres og afvikles.
Gennem hele dit praktikforløb er du selv med til at bestemme, hvilke områder og opgaver du gerne vil kaste dig over. Og dine kolleger vil være klar til at dele deres viden med dig, så du får en masse nye redskaber med i din værktøjskasse
Dine kompetencer
Vi søger en praktikant med gode kommunikative evner, gå-på-mod og interesse for kunst og design. Vi ser gerne, at du er studerende på en videregående uddannelse inden for kommunikation, journalistik, formidling el. lign. Du skal kunne lide at formulere dig på et fejlfrit dansk. Desuden er det en fordel, hvis du har interesse for sociale medier og har øje for motiver til Instagram, videoer, visuelle udtryk og nye tendenser.
Ikke mindst er du åben over for nye opgaver og udfordringer og ikke bange for at tage ansvar eller springe med begge ben ud i noget ukendt.
Tidspunkt
Praktikperioden vil løbe i forårssemesteret 2025 med 37 timer ugentligt i minimum 3 måneder – gerne med opstart i januar eller februar. Har du fag, du skal følge, finder vi naturligvis plads til det. Den præcise tidsperiode bestemmes efter aftale, og vi er fleksible i forhold til dit studie. Praktikperioden er ulønnet, men vi dækker udgifter til transport.
Ansøgning og kontakt
Vi holder samtaler løbende – og fristen for at søge er 1. december 2024. Send en kort ansøgning og CV. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Bettina Aude Parastar: beap@trapholt.dk t: 2974 1820.