Tips og tricks med Trapholt
Denne torsdag eftermiddag giver projektleder Nina Rise Schrøder en midtvejsstatus på Tæt på Træer. Hør hvor langt vi er i projektet, hvad der egentlig skal ske med jeres bidrag, hvordan det bliver udstillet og få et overblik over aktiviteterne. Ligeledes vil vi komme ind på praktikken omkring aflevering af bidrag. Der vil som altid være mulighed for at møde andre deltagere i projektet og stille spørgsmål – både til håndarbejdet, det praktiske omkring deltagelse og hvad der ellers rør sig i projektet lige nu.
Tag patchworket frem, en god kop kaffe og mød andre patchworkere fra hele Danmark.
Deltag ved at klikke her
Torsdag den 04. marts kl. 16.30-17.00
Skriv disse koder ned, så du har dem ved hånden:
Meeting ID: 876 9466 9248
Passcode: 089274
GUIDE TIL ZOOM
ZOOM PÅ MOBILEN/ IPAD
Hent inden arrangementet appen ‘ZOOM Cloud Meetings’ i Appstore eller Google Play.
Klik på ovenstående link når arrangementet går i gang og det vil åbne automatisk.
Virker dette ikke? Åben Zoom appen på din telefon eller iPad, tryk på knappen ‘Join a meeting’ og skriv tallene: 876 9466 9248. Den vil nu bede om en kode (Meeting Passcode), som er: 089274
ZOOM PÅ COMPUTEREN
Klik på linket. Herefter åbner din browser, og spørger om du vil deltage via den installerede app eller via din browser.
Ønsker du at downloade programmet på din computer, skal du klikke på ’Download & run Zoom’. Ønsker du ikke at downloade programmet, klik på ’join from your browser’
GENERELT:
Du bestemmer selv om du vil have kamera på eller ej, men vi anbefaler kamera, så vi kan se hinanden. Tryk på ”speakerview” oppe i højre hjørne, så er skærmbilledet bedst på pc. På mobil/iPad swiper du mellem skærmvisninger. Tag gerne hovedtelefoner på for den bedste lyd.
Tæt på Træer er støttet af Region Syddanmarks Kulturpulje og Trekantområdets Festuge.


