Craft Food & Drink på Trapholt Pinsemarked
TRAPHOLT CRAFT FOOD & DRINK
Lørdag 7. juni – søndag 8. juni 2025 kl. 10-17
I pinsen 2025 slår Trapholt teltdørene op for et nyt marked for Craft Food & Drink.
Museet lægger pavilloner, græs og udsigt til 15-20 lokale eller specialiserede producenter af mad og drikke, der er fremstillet af råvarer med sjæl.
Er du klar til at forkæle 5000 markedsgæster med dit håndværk og håndelag, innovation og smag? Så vil vi gerne høre fra dig.
Trapholt Pinsemarked – kort fortalt
Trapholts traditionsrige pinsemarked præsenterer hvert år 50 særligt udvalgte kunsthåndværkere og designere, som udstiller og sælger deres produkter i træ, papir, glas, keramik, smykker, tekstil, læder og mere endnu. Her kan de godt 5000 gæster gå på opdagelse i dansk kunsthåndværk og design af høj kvalitet, høre om processen bag af kunsthåndværkeren selv og købe de helt særlige produkter med hjem.
I år har markedet vokseværk: Vi udvider markedet med et særligt område, der er dedikeret til lokale eller specialiserede producenter af fødevarer, der fremstilles med fokus på kvalitet, håndværk og bæredygtighed.
Undervejs kan gæsterne nyde haven, parken, udsigten over Kolding Fjord – og desuden opleve de andre aktiviteter inde og ude på museet, drinks, levende musik og selvfølgelig museets udstillinger. Der er masser at glæde sig til for markedets gæster, som efterspørger unikke og håndlavede produkter, æstetik, kvalitet, smag og ikke mindst gode oplevelser.
Hvem kan søge?
Kan du genkende dig selv og din virksomhed i signalementet? Så send en ansøgning til Trapholt. I udvælgelsen af producenterne til Trapholt Craft Food & Drink lægger vi vægt på traditionelt håndværk, småskalaproduktion, lokale råvarer eller bæredygtig dyrkning, innovation og smag. Vi har plads til ca. 15-20 udstillere.
Standplads
Din stand består af en pavillon på 3 x 3 meter inkl. 2 borde. I pavillonen vil der være gulv, men der kan forekomme ujævnheder og skrånende gulv, da det følger parkens terræn. Der er mulighed for strøm, hvis det oplyses i forbindelse med tilmeldingen. Som standholder har du selv ansvar for at sikre de nødvendige tilladelser til håndtering og salg af fødevarer, midlertidige gasinstallationer etc.
Deltagerpris
Deltag i Trapholt Craft Food & Drink i 2025 til en intropris på 1500 kr.+ moms.
I prisen er inkluderet 2 højdejusterbare borde på 180 x 75 cm. Desuden er der inkluderet kaffe/te, vand og snacks til 1 person. Sandwich til frokost og ekstra forplejning til evt. medhjælper kan tilkøbes i forbindelse med den endelige tilmelding.
Flere oplysninger?
Anne Schjødt Andersen
ianne@trapholt.dk
mobil 2055 3311
Rasmus Vemmelund
rasmus@gustavlind.dk