Åbent kursus for undervisere
Kom med rundt i udstillingen FEEL ME – MIND x BODY x SPACE i dette særligt tilrettelagte kursus for undervisere den 3. oktober kl. 15-17.
Dyk ned i udstillingens tre temaer MIND, BODY og SPACE, og opdag, hvordan de hver især præsenterer følelsers forskellige udtryksformer. Hør om følelsers rolle i samfundet og tilstedeværelse i samtidskunsten.
Trapholts formidlingsudvikler og designlærer Karen Bech vil i samarbejde med Gitte Alstrup (Playmaker og skolekonsulent) give eksempler på forskellige formidlingstiltag og undervisningsforløb i forbindelse med udstillingen. Her får du også konkrete idéer til, hvordan du kan arbejde videre med temaet på din egen skoleinstitution.
Tilmelding
Det er gratis at deltage i kurset, men tilmelding er nødvendig på grund af begrænset antal pladser.
Tilmeldingsfrist 26. september.