Foredrag – Poul Henningsen

Foredragsrække “Designerne der gav velfærdsstaten form”

I sygehusets vandrehal, i rådhusets aula, på skoler og biblioteker. De står der stadig: designermøblerne, der gav velfærdsstaten form. I bygninger rejst til at forme en ny tid.

På ruinerne af 2. Verdenskrig byggede Danmark den velfærdsstat vi kender i dag. Danske arkitekter og designere var med til at udvikle dens æstetiske udtryk gennem nye offentlige byggerier og møbler til folket. Arne Jacobsen, Børge Mogensen, Poul Henningsen, Hans J. Wegner og Verner Panton etablerede tilsammen en dansk æstetik, der understøttede en ny national selvforståelse og identitet.

Hør fra fem designforskere, hvordan velfærdsstatens æstetiske udtryk kom danskerne til gode og få indsigt i, hvordan designet fra dengang stadig påvirker vores trivsel i det offentlige og private rum.

Foredragsrækken er arrangeret i samarbejde med Folkeuniversitet og med afsæt i udstillingen ARNE JACOBSEN – DESIGNER DANMARK, der kan opleves  fra 10. september 2020.

OBS: Alle skal betale entré til Trapholt for at deltage i forelæsningsrækken. Klub Trapholt medlemmer får gratis entré og 50% rabat på forelæsningsrækken.

Program

Arne Jacobsen
23.09.2020 kl. 19:00 – 20:45
Annika Skaarup Larsen, kurator på udstillingen Arne Jacobsen – Designer Danmark på Trapholt

Børge Mogensen
30.09.2020 kl. 19:00 – 20:45
Karen Grøn, museumsdirektør Trapholt

Poul Henningsen
07.10.2020 kl. 19:00 – 20:45
Niels Peter Skou, lektor i design og kommunikation, Syddansk Universitet

Hans J. Wegner
21.10.2020 kl. 19:00 – 20:45
Anne Blond, formand for Statens Kunstfond Projektstøtteudvalg for Kunsthåndværk og Design

Verner Panton
28.10.2020 kl. 19:00 – 20:45
Sara Staunsager, museumsinspektør Trapholt