Foredragsrække ‘Farvernes betydning i kunst og design’

Med farver stiller kunstnere spørgsmål og designere besvarer dem. Arkitekten og designeren Verner Panton gør begge dele ved at udfordre og løse problemer med farver.

Farver har funktioner og betydninger afhængig af historie og kontekst. Med afsæt i kunst- og designhistorien har teoretikere og udøvende kunstnere og designere gennem tiden udarbejdet farveteorier på baggrund af bl.a. narrativer, lysets påvirkning samt farvernes betydning for vores velvære.

Bliv klogere på begrebet farver og hør om farveteori og praksis fra en forening af forskere og udøvere fra kunsthistorie, designhistorie og kunsthåndværk. Køb billet her

Foredragsrækken er udarbejdet i forbindelse med den aktuelle særudstilling på Trapholt: ‘Verner Panton – Den bedste idé kommer i morgen’.

OBS: Alle skal betale entré til Trapholt for at deltage i forelæsningsrækken.

Klub Trapholt medlemmer får studiepris på forelæsningsrækken (ved at tilmelde sig som studerende, hvorefter der skrives “Klub Trapholt” som uddannelsessted, og der udfyldes med medlemsnummer under årskortnummer. Har du et dobbeltmedlemskab til Trapholt, så skal du i feltet årskortnummer skrive henholdsvis Axxxx og Bxxxx).

Du skal være medlem af Klub Trapholt, før du kan få rabat. Læs mere om mulighederne for at købe klubkort her eller ring til Trapholt på 76 30 05 30.

Program

Farveteorier i billedkunsten
02.03.2022 kl. 19:00 – 20:45
Hans Jørgen Frederiksen, lektor emeritus i kunsthistorie, Aarhus Universitet

Farvernes narrativer og betydning
09.03.2022 kl. 19:00 – 20:45
Maria Høgh-Mikkelsen, ph.d. studerende og underviser i Design for People

Farver, tekstil og plantefarvning
16.03.2022 kl. 19:00 – 20:45
Tina Ratzer, udøvende kunstner, uddannet fra Designskolen Kolding i tekstil design og vævning

Farver som rum og objekter
23.03.2022 kl. 19:00 – 20:45
Ann Linn Palm Hansen, udannet fra Designskolen Kolding i industrielt design og Design Academy Eindhoven