Henrik Vibskov

Kolding er Design City, og design er ikke kun tøj, solbriller og møbler. Vi er omgivet af design, men lægger ikke altid mærke til det, så designer og multikunstner Henrik Vibskov inviterer på byvandring i Kolding, hvor han har re-designet fem steder i midtbyen.

På grund af sin beliggenhed mellem Danmark og Slesvig har Kolding haft stor betydning inden for transport, især af kreaturer. I dag transporterer vi ikke kvæg på samme måde; derimod er det emails, informationer og design der flyttes.

Under forarbejdet til kunstinstallationerne har Vibskov holdt fast i de historisk gennemgående begreber transport og knudepunkt og har skabt objekter i samme ånd; legemer i transport.

Ved at re-designe byrummet giver Henrik Vibskov os mulighed for at se byens fortælling gennem andre briller. Helt andre briller end dem vi har på, når vi til hverdag går gennem byen.

Indtil 10. november 2013 var der mulighed for at opleve Henrik Vibskovs installation Membran på Trapholt. Den kunne man gå ind i og få en fornemmelse af – hvordan tekstil på mange måder kan bevæge vores opfattelse af rum og steder.

Henrik Vibskov

The City by Henrik Vibskov er blevet til i samarbejde med:

ArgentumSaxum Grafisk

BC Garn

BMS Kraner

Designskolen Kolding

DSB Museumstog Syd

Emballage Vaskeriet

JOTUN

Kolding Havn

Produktionsskolen Kolding

Skatkammeret

Teater & Lysteknik

Vonsild Camping

 

En særlig tak til:

Birgitte Dedenroth

By- og Udviklingsforvaltningen

Museet på Koldinghus

 

Og ikke mindst Koldings borgere for hjælp og deltagelse.