Ny forskning klar: Kunstmuseer kan styrke unges trivsel
Danske kunstmuseer har stort potentiale for at styrke trivsel blandt unge, viser et nyt forskningsprojekt. Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet har i et år fulgt forskellige ungeforløb på Trapholt, Kunsten Museum of Modern Art Aalborg, Louisiana, Kunstmuseum Brandts og Nivaagaards Malerisamling. Sammen med forskningsresultaterne deles også fem konkrete anbefalinger og en praktisk guide til arbejdet med unges trivsel på kunstmuseer.
”Tidspunktet for vores resultater kunne ikke være bedre, med udrulning af regeringens nye kulturpas forude. Flere af de unge har droppet pauser og mobiler undervejs, fordi de har været så opslugte af forløbene, og evalueringen viser en markant forbedring i deres vurdering af egen trivsel. Adgang til kultur handler ikke bare om gratis billetter men om relevans for den enkelte unge.” siger Karen Grøn, museumsdirektør på Trapholt.
I projektet ’Kunstkraft – National strategi for unges trivsel’ har fem danske kunstmuseer i tæt samarbejde med Center for Ungdomsforskning undersøgt, hvordan danske kunstmuseer kan udvikle metoder, der understøtter og styrker unges trivsel.
Konkret har forskerne i et år fulgt forskellige ungeforløb på museerne Trapholt, Kunsten Museum of Modern Art Aalborg, Louisiana, Kunstmuseum Brandts og Nivaagaards Malerisamling, som tilsammen dækker en geografisk stor del af landet.
Danske kunstmuseer kan gøre en forskel i unges liv
Ifølge lektor Anne Mette W. Nielsen og professor Niels Ulrik Sørensen ved Center for Ungdomsforskning er der ikke tvivl om kunstens store potentiale for at styrke trivslen blandt unge.
”Deltagelsen i ungeforløbene på de danske kunstmuseer kan gøre en stor forskel, idet de unge kan opleve, at det svære, som ellers fylder i deres liv, kan glide i baggrunden for en tid. Mange af de unge i forløbene fortæller om at blive nærværende og fokusere på det, de er i gang med. Og bagefter at have mere overskud og energi til at være til stede i deres hverdagsliv,” fortæller Anne Mette W. Nielsen, lektor ved Center for Ungdomsforskning, Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet.
”I de forløb, vi har fulgt, beskæftiger de unge sig med nogle af livets store og ofte svære spørgsmål – med udgangspunkt i fælles samtaler om kunstmuseernes værker og i arbejdet med egne værker. Der skabes dialoger, hvor unge deler tolkninger med hinanden og oplever, at der ikke er rigtige og forkerte svar. Dermed udfordrer kunstforløbene den nulfejlskultur, som mange unge oplever presser dem i deres skole- og hverdagsliv,” understreger hun.
Et ungdomsliv præget af forandring og uforudsigelighed
Næste år udrulles det nye kulturpas, der giver 43.000 unge uden ungdomsuddannelse, fast beskæftigelse eller igangværende uddannelse samt 8.000 unge på forberedende grunduddannelse gratis adgang til en lang række af landets kulturinstitutioner.
”Ungdomslivet i dag er præget af hurtigt tempo, forandring og uforudsigelighed. Samtidig kræver vi som samfund, at de unge har en fremtidsplan og bevæger sig målrettet og taktfast gennem uddannelsessystemet. Vi ser da også stadigt flere unge, som føler sig pressede, forkerte og utilstrækkelige – og flere unge i mental mistrivsel og med diagnoser. I dette projekt bliver det tydeligt, at kunstmuseer kan spille en rolle i arbejdet med at fremme trivsel blandt unge og bidrage til et bedre ungdomsliv – både som forebyggende indsats og forhold til at imødegå eksisterende udfordringer,” fortæller Niels Ulrik Sørensen, professor ved Center for Ungdomsforskning.
Forskerne har fulgt forløb med hhv. HF-elever, 6.-klasse-elever, unge på kanten af ordinær uddannelse og arbejde samt unge fra Den Forberedende Grunduddannelse (FGU), og alderen spænder således fra 12 til 30 år.
Adgang til kultur handler ikke bare om gratis billetter, men om relevans for den enkelte unge
CITAT KAREN GRØN: ”Tidspunktet for vores resultater kunne ikke være bedre, med udrulning af regeringens nye kulturpas forude. I et helt år har Trapholt i samarbejde med ungechefen i Kolding kommune udviklet et nyt forløb, med fokus på hvordan de unge ved i mødet med kunsten kan få udvidet deres horisonter og engagement og styrket deres evner til kreativitet, kritisk tænkning, kommunikation og samarbejde. Flere af de unge har droppet pauser og mobiler undervejs, fordi de har været så opslugte af forløbene, og evalueringen viser en markant forbedring i deres vurdering af egen trivsel. Adgang til kultur handler ikke bare om gratis billetter men om relevans for den enkelte unge.”
CITAT LASSE ANDERSSON: ”Det er særligt værdifuldt, når vi som kulturinstitution kan være med til at løfte en aktuel samfundsudfordring, som i dette tilfælde handler om de unges trivsel. Så vi – ud over at skabe åndehuller i nulfejlsregimet og giver de unge nye perspektiver på hinanden og verden – samtidig sikrer, at det er til gavn i det store fællesskab”
CITAT POUL ERIK TØJNER: ”Center for Ungdomsforsknings dokumentation af, at de gennemførte forløb på de fem kunstmuseer bidrager positivt til unges trivsel, er yderst værdifuld. Først og fremmest for de unge, der er målgruppen for fremtidige projekter, og dernæst for vores mange dygtige kunstformidlere, der har opbygget yderligere erfaring og viden om, hvad der virker. Nu er vi endnu bedre rustet til at udvikle nye forløb og tage imod endnu flere unge gæster – ikke mindst dem med kulturpas.”
CITAT ANDREA RYGG KARBERG: ”Uanset hvor åbne vi oplever os selv, og hvor meget vi ved om kunstens potentialer, vil mange, der ikke har haft deres naturlige gang på museer fra barnsben, opleve kunsten hos os som utilnærmelig og vores institutioner som kulturelle højborge. Derfor er det så utrolig vigtigt at afprøve og udvikle konkrete værktøjer, som det er blevet gjort i Kunstkraft projektet. Vi glæder os, hver gang et ungt menneske sænker skuldrene og føler sig hjemme hos os.”
CITAT STINE HØHOLT: “På et substantielt empirisk grundlag kan vi nu bekræfte, at kunstmuseerne kan noget særligt, når det gælder kulturpassets målgruppe og den horisontudvidelse, som er visionen bag. Kunstmuseerne har potentialet til at bidrage til øget ungdomstrivsel, fordi vi kan sætte unges horisonter på nye måder gennem værkmødet.”
Fem konkrete anbefalinger
Projektet er endt ud i fem konkrete anbefalinger til, hvordan kunstmuseer over hele landet kan arbejde med at styrke unges trivsel. Disse er (i forkortet udgave):
- Skab stærke rammesætninger, hvor unge kan deltage som de er, uanset baggrund og bagage, og hvor de kan bringe deres ressourcer i spil. Ambitionen er at sætte de unge fri af den snak om mangler, som mange af dem møder i deres liv.
- Understøt vekselvirkninger mellem museets værker og de unges egen værkproduktion, hvor unges egne forståelser og præferencer bringes i spil. Ambitionen er at gøre museerne og kunsten vedkommende og kvalificere de unges egne perspektiver.
- Arbejd med gentagne besøg, der skaber tid til, at noget nyt kan åbne sig og ske for de unge.
- Udbyg samspillet med samarbejdspartnerne omkring rekruttering, støtte undervejs og udslusning, så det ikke overlades til hver enkelt ung at forløse potentialet i deres hverdagsliv og videre livssammenhæng.
- Synliggør muligheder for efterspil på kunstmuseerne, så de unge kan komme tilbage – for at vedligeholde eller udbygge de tilhørsforhold, de unge udvikler til museet.
De 5 kunstmuseer har også udviklet ti praktiske værktøjer til, hvordan et kunstmuseum helt konkret kan arbejde med unges trivsel ift. rekruttering, organisering, projektdesign, indsatsmetoder og udslusning. De 10 praktiske værktøjer findes i publikationen ”Kunstkraft til unge – 5 anbefalinger og din guide til hvordan”.
Praktisk information
Projektet ’Kunstkraft – National strategi for unges trivsel’ er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen. Forskerne har fulgt forløb på de fem kunstmuseer i hele 2024.
Læs Center for Ungdomsforsknings forskningsnotat ”Unge, trivsel og kunstmuseer” her: CeFU-forskningsnotat_Unge-trivsel-og-kunstmuseer.pdf
Læs de fem museers publikation ”Kunstkraft til unge – 5 anbefalinger og din guide til hvordan” med anbefalinger og praktiske værktøjer til arbejdet med unges trivsel her: Kunstkraft_anbefalinger.pdf
