Kvinder i dansk møbeldesign
Hvem er kvinderne i dansk møbeldesign? Siden 1908 har kvinderne haft adgang til først Kunstakademiets Kunstskole for kvinder og siden andre møbel- og designuddannelser. Hvem var de første? Hvad kendetegner dem, hvem kender vi i dag?
Og hvad bidrager de med til den danske designhistorie?
Se hele udstillingsvideoen nederst på siden.
Historien om kvindelige møbelformgivere er også historien om dansk møbeldesign i det 20. og 21. århundrede generelt. Med helikopterblik viser udstillingen overordnet hvordan vores opfattelse af møbler har forandret sig fra ren funktion til også at inkludere mere kunstneriske bidrag fra 1990erne og frem.
De første kvindelige møbelarkitekter
Allerede i 1800-tallet var det muligt for kvinder at uddanne sig til snedkere med eget værksted, hvor de stod for både formgivning og udførelse. Samarbejdet mellem møbelarkitekt og snedkermester blomstrede i første halvdel af 1900-tallet, med stærk indflydelse fra Kaare Klints elever fra Kunstakademiets Arkitektskole, Skolen for Møbel- og Rumkunst der blev oprettet i 1924 og Skolen for Boligindretning fra 1934.
I starten var kvinderne få på møbeluddannelserne, og uddannelse var ikke nok til at sikre en karriere. Ægteskab og børn satte for manges vedkommende en stopper for ambitionerne. Flere dannede par med en mandlig modpart, og havde gennem dette mulighed for at udfolde talentet. Andre undlod at få familie, og fik dermed plads til karrieren. Enkelte formåede at favne det hele. Kvinderne bidrog både til at videreføre den danske møbeltradition med rødder i Kaare Klints tanker, og til at introducere radikal nytænkning, der brød med traditionen. Udstillingen præsenterer både disse traditionsbærere og traditionsbrydere samt bud på indretning til den moderne bolig.
Kvindelige designere i dag
I dag udgør kvinder mere end halvdelen af de studerende på designskolerne, og blandt de større danske møbelproducenter udgør kvinder i dag ca. 1/3 af designerne. Adspurgt om deres køn har haft betydning for karrieren deler svarene sig i to lejre. Den ene halvdel markerer et klart nej, hvor den anden halvdel markerer at børn og pasning af syge forældre har fyldt meget, men ikke forhindret karrieren. Enkelte nævner, at det at være kvinde giver dem særlige forudsætninger i form af empati overfor andres behov på den ene side og/eller manglende personlig gennemslagskraft på den anden.
De kvindelige designere arbejder i dag både med klassiske møbeltyper og skulpturel, legende nytænkning. Fascinationen af at minimere og tænke bæredygtigt dukker op som et væsentligt emne blandt de yngre generationer. Talentmassen blomstrer og udfolder sig både i håndværksmæssige undersøgelser og kunstneriske unikaprojekter, hvor møblerne præsenteres som rene konversationsstykker, eller leger med foranderlighed hvor brugeren kan tilpasse møblet præcis efter vedkommendes smag.
Kvinder arbejder lige så forskelligt som mænd, og møblerne har meget forskellige udtryk. Det er således ikke til at konkludere, at der skulle være et særligt kvindeligt formsprog, men måske snarere tydeligt at det generelle formsprog er i forandring over de 120 år, som udstillingens genstande spænder over.
Udstillingen kan ses fra 4. juni 2015 til 28. februar 2016.
