Vind en Trinidad-stol
Vil du have chancen for at vinde et designikon af en stol, nemlig Nanna Ditzels Trinidad-stol? Deltag i fotokonkurrencen ved at tage et billede i skyggerummet i udstillingen Nanna Ditzel – Design til nye højder. Del billedet på Facebook eller Instagram med hashtagget #Ditzelskygger
Deltagelse og deltagelsesbetingelser
Du deltager i konkurrencen ved at tage et billede i skyggerummet i Nanna Ditzel – Design til nye højder udstillingen. Billedet uploades på din Facebook- eller Instagram-profil som et opslag (ikke en story). Opslaget skal indeholde følgende hashtags:
- #Ditzelskygger
- Tag gerne @trapholt
Det er en betingelse, at du har en profil på enten Facebook eller Instagram. Din Instagram-profil skal være offentlig for, at du kan deltage i konkurrencen (ellers kan vi ikke se dit billede).
Billedet skal være taget i Nanna Ditzel – Design til nye højder udstillingen på Trapholt. Du må gerne deltage med flere billeder.
Du skal være minimum 18 år gammel og have mulighed for at afhente præmien på Trapholt for at deltage i konkurrencen.
Konkurrenceperiode
Konkurrencen løber i udstillingsperioden fra den 28. september 2023 til og med den 11. august 2024.
Præmie
Trinidad af Nanna Ditzel
- Model 3398
Træsort: Eg grå bejdset, lak, FSC MIX 70%
Stel: Flint - Værdi 4.495 DKK.
- Sponsoreret af Fredericia Furniture
Præmien kan ikke ombyttes til kontanter, gavekort eller andre produkter.
Udtrækning af vinderen
Trapholt vil udvælge to vindere, der hver får én Trinidad-stol. Vinderne udvælges til slut i udstillingsperioden.
Vinderne af Trinidad-stolene udtrækkes tilfældigt ved lodtrækning blandt alle deltagere.
Trapholt kontakter vinderen via det det sociale medie, hvorpå billedet er offentliggjort. Svarer vinderen ikke tilbage inden 7 dage, forbeholder Trapholt sig retten til at udtrække en ny vinder.
Brug af persondata
Ved deltagelse gives der tilladelse til, at Trapholt må bruge og dele det uploadede billede.
Øvrigt
Konkurrencen er på ingen måder sponseret, støttet, administreret af eller forbundet med Instagram eller Facebook.