Masterclass med Erik A. Frandsen
Kom helt tæt på en af samtidens store kunstnere og lær af hans processer til egen brug og undervisning.
Dagen begynder i udstillingen Erik A. Frandsen – Giottos metode, hvor I kan se og opleve udstillingen.
Vi mødes derefter med Erik A. Frandsen i Trapholts værksteder, hvor I vil prøve nogle af Eriks arbejdsprocesser med henblik på at skabe jeres eget værk sidenhen. Erik A. Frandsen vil udfordre jer med, hvad og hvordan vi tillægger genstande værdi. Hvad er pinligt og hvorfor? Kan man selv være med til at bringe orden i verden? I vil komme til at arbejde med egne genstande, stilleben, refleksioner og fælles diskussioner. Samtalen bliver central for dagen.
Fotografier og diskussioner af dagens oplevelser kan bruges til senere arbejde derhjemme.
Denne masterclass med Erik A. Frandsen er en unik chance for at kombinere dagens erfaringer med efterfølgende besøg med jeres elever på Trapholt, hvor I med indgående viden om Erik A. Frandsen vil kunne stå for undervisningen i udstillingen på egen hånd og følge op med et kreativt forløb hjemme på skolen.
Hvem kan deltage
Masterclass er for dig, der underviser i børnehave, folkeskole, ungdomsuddannelse, billedskole, videregående uddannelse eller anden relevant uddannelsesinstitution.
Det centrale mål med denne masterclass er, at det du lærer hos Erik A. Frandsen, videreformidles til børn, unge og studerende.
Praktiske oplysninger
Tidspunkt: lørdag 19. marts kl. 12.30 – 16.00
Sted: Trapholt
Pris (inkl. kaffe, te og snacks ): 500 kr.
Medbring selv: 5 PINLIGE genstande samt mobil/kamera
Ansøgning om deltagelse
Skriv en motiveret ansøgning i formularen herunder. Der er et begrænset antal pladser.
Ansøgningsfrist var tirsdag den 1. marts.


