Masterclass med Malene Landgreen

Kom helt tæt på en af samtidens store kunstnere og lær af hendes processer til egen brug og undervisning.

Dagen begynder i udstillingen Malene Landgreen – Flow of Change, hvor I kan se og opleve udstillingen.

Efterfølgende skal vi i Trapholts værksteder, hvor I sammen med Malene Landgreen vil prøve nogle af hendes arbejdsprocesser.

Malene Landgreen arbejder både med ordnede stramme kompositioner kontra vilkårlige og organiske former. Hun undersøger, hvad der sker, når vi åbner op for tilfældigheder og ser mulighederne som en gave for nye udtryk. Det bliver en workshop, hvor I får lov til at give los og afprøve jer selv.

Denne masterclass med Malene Landgreen er en unik chance for at kombinere dagens erfaringer med et efterfølgende besøg med jeres elever på Trapholt. Med indgående viden om Malene Landgreen vil I kunne stå for undervisningen i udstillingen på egen hånd og følge op med et kreativt forløb hjemme på skolen.

Hvem kan deltage?

Masterclass er for dig, der underviser i børnehave, folkeskole, ungdomsuddannelse, billedskole, videregående uddannelse eller anden relevant uddannelsesinstitution.

Det centrale mål med denne masterclass er, at det du lærer hos Malene Landgreen, videreformidles til børn, unge og studerende.

Praktiske oplysninger

Tidspunkt: lørdag 11. marts kl. 10.00 – 15.00
Sted: Trapholt
Pris: 800 kr.

Der er materialer til rådighed, og Trapholt er vært ved kaffe/te og noget godt til ganen.

Medbring madpakke!

Tilmelding

Der er et begrænset antal pladser. Skriv en motiveret ansøgning i formularen herunder. Vi glæder os til at høre fra dig senest 27. februar.

 

Ups! We kunne ikke finde din formular.