Morgenkaffe med Kvium

OBS! ARRANGEMENTET ER UDSOLGT

Mød Michael Kvium i uformelle rammer, når Trapholt inviterer til morgen-arrangement i Café Gustav Lind.

Udstillingen In Clay and Paper af danske Michael Kvium og norske Kjell Erik Killi-Olsen pryder museets hovedgade. Store tankevækkende papirarbejder og udtryksfulde keramiske skulpturer er resultatet af et tæt arbejdsfællesskab mellem de to internationalt anerkendte kunstnere.

Som medlem af Klub Trapholt har du mulighed for at møde Michael Kvium lørdag 9. september kl. 8.30 til et uformelt arrangement inden museet åbner.

Vi spiser morgenmad ved langborde på madklub-manér, inden Michael Kvium tager mikrofonen sammen med kurator Katrine Stenum til en talk om udstillingen på Trapholt, samarbejdet med Kjell Erik Killi-Olsen og sit virke som kunstner.

Tid og sted

Arrangementet finder sted lørdag 9. september 2023 i Café Gustav Lind.

Program

Kl. 8.15: Dørene til museet åbner for gæster til arrangementet

Kl. 8.30-9.00: Let morgenmad

Kl. 9.00-9.30: Talk med Michael Kvium og kurator Katrine Stenum

Kl. 9.30-10.00: Gå en tur gennem museumsgaden sammen med Michael Kvium inden museet åbner for dagens museumsgæster. Der vil også blive mulighed for at købe et signeret katalog.

Pris

Arrangementet er eksklusivt for medlemmer af Klub Trapholt.

Pris inklusiv let morgenmad og kaffe: 250 kr.

Der er et begrænset antal pladser til arrangementet, og der kan bookes max 2 billetter pr. medlemsnummer.

 

Skriv dig på ventelisten

OBS! ARRANGEMENTET ER UDSOLGT