MADKLUBBEN for Klub Trapholt

God kunst. God mad. Godt selskab!

En gang om måneden inviteres Klub Trapholt og museets erhvervsklubber til fællesspisning og hygge i MADKLUBBEN. Og selvfølgelig også med et indslag fra kunstens verden, når Trapholts medarbejdere på skift giver indblik i aktuelle udstillinger og projekter.

Som medlem kan du invitere venner eller familie med til MADKLUBBEN, og dine gæster får denne aften 50% rabat på entré til museet. I er naturligvis velkomne til at komme før kl. 17 og opleve museets udstillinger.

Torsdag 9. november kl. 17

Madklub Special: mød kunstner Malene Landgreen

November måneds madklub bliver noget helt særligt! Trapholt har fået mulighed for at markere afslutningen på soloudstillingen Flow of change med inspirerende besøg af kunstner Malene Landgreen.

Se eller gense totalinstallationerne, hør anekdoter fra tilblivelsen af udstillingen og værkerne og gå med Malene Landgreen og kurator Anne Sofie Omme gennem maleriets rum og ind i en sanselig rejse gennem mørke, lys og farve. Og mon ikke også, at Malene undervejs vil fortælle om forholdet til Richard Mortensens arbejde, der spiller en særlig rolle på Trapholt.

Trapholt er vært ved en velkomstdrink ved denne særudgave af Trapholts madklub for klubmedlemmer og deres gæster.

Vi runder af med comfort food, når det er bedst: Rasmus og Jesper står klar i Café Gustav Lind kl.18 og serverer skøn og varmende efterårsmenu med vildtgryde med rødder og mos..

Pris pr. person 160,-
Børn under 10 år 115,-

Pris pr. person 160,-
Børn under 10 år 115,-

KØB BILLET HER

Ret til ændringer i program eller menu forbeholdes.