Kolding Bibliotek overtager populært Ditzel-univers fra Trapholt

Kolding Bibliotek overtager Nanna Ditzels børnebibliotek, der det seneste års tid har været udstillet på Trapholt. Dermed kan byens børn fortsat nyde en læ-sestund i det farverige trappemiljø. Det genanvendte læseområde står allerede nu klar på Kolding Bibliotek.

Søndag den 11. august lukkede kunst- og designmuseet Trapholt for den anmelderroste Nanna Ditzel-udstilling, der har kunnet opleves på museet siden september sidste år.

Men borgerne i Kolding får fortsat mulighed for at boltre sig på et af udstil-lingens legebarns-fremkaldende trappemiljøer med skumgummipuder; endda på ubestemt tid.

Glad for at udstillingen kan leve videre

Kolding Bibliotek overtager nemlig Nanna Ditzels farverige børnebibliotek, der oprindeligt var designet til Lyngby Bibliotek – og som det seneste års tid har været udstillet på Trapholt.
Det er en klar strategi for Trapholt at arbejde bæredygtigt, hvor elementer fra udstillingerne får et nyt liv et andet sted efter udstillingsperioden. Vi er begejstrede for, at Nanna Ditzel-udstillingen på den måde kan leve videre og kommer alle Koldings børn til gavn,” udtaler Karen Grøn, museumsdirektør på Trapholt.

Biblioteksmiljøet er en genskabt version af børnebiblioteket i Lyngby fra 1968, bygget efter Nanna Ditzels originaltegninger i samarbejde med virksomheden Nanna Ditzel Design.

Ditzels design skal invitere børnefamilier til samvær om læsning

Koldingbibliotekerne arbejder målrettet på at gøre læsning sjovere for børn og samtidig styrke læsning som en familieaktivitet. Da børnebiblioteket netop stod over for en nyindretning, var det oplagt at tænke Ditzels farverige møbel ind.
– I vores nyindretning af Kolding Bibliotek er vi meget optagede af at tænke bære-dygtigt og genbruge møbler. Og hvad kunne være mere smukt end at slutte ringen ved at overtage Nanna Ditzels børnebibliotek, der oprindeligt stammer fra Lyng-by-Taarbæk Stadsbibliotek. Det er et helt oplagt match, siger Pia Henriette Friis, bibliotekschef fra Kolding Bibliotek, der også overtager en række træer fra udstillingen på Trapholt.

Det genanvendte børneområde stod klar på Kolding Bibliotek fredag den 16. august.

Øvrige to områder fra udstillingen, hhv. Eventyrrummet, der også var på Lyngby Bibliotek, og Interspace overtages af Dansk Arkitektur Center (DAC) i København.