Nyt bestyrelsesmedlem og ny næstformand for Trapholts bestyrelse

Det er med stor glæde at Trapholt kan præsentere sin nykonstituerede bestyrelse med to skarpe kapaciteter, Business Koldings administrerende direktør Morten Bjørn Hansen og medlem af Kolding Byråd Michael Stokholm Krogh. Morten Bjørn Hansen afløser Flemming Paasch og Michael Stokholm Krogh afløser Jesper Elkjær og tiltræder som næstformand i Trapholts Bestyrelse.

Karen Grøn, direktør for Trapholt, siger:
Trapholt ønsker at styrke museets relationer med erhvervslivet, som både Morten og Michael har stærke relationer til. Jeg kender begge to som stærke netværkere og glæder mig fantastisk meget til samarbejdet, som kun kan gavne både Trapholt og Kolding.

 

De øvrige medlemmer af Trapholts bestyrelse er Lars Nørby Johansen, Ole F. Rasmussen, Merete Due Paarup, Jane Sandberg og Christian Have.