Sanselig og kreativ vinterferie på Trapholt (2020)

Kan en uro lave lyde, være rar at røre ved eller sanselig at se på? I vinterferien kan alle børn og deres voksne komme til Åbent Værksted på Trapholt, slippe kreativiteten løs og lave en sanseuro. Den store anmelderroste udstilling på SENSE ME udforsker sansernes betydning for vores oplevelse af os selv og andre. Udstillingen sætter hele kroppen i spil i store installationer af danske og internationale kunstnere og designere.

I vinterferien kommer sanserne yderligere i spil i Åbent Værksted, hvor børn med deres voksne kan lave deres egen sanseuro ud af mange farverige og sanselige materialer og tage den med hjem. Sanserne bliver også udfordret i weekend-workshoppen Sense Yourself, hvor deltagerne kan komme med på en rejse ind i sansernes forunderlige samspil og bl.a. opleve hvordan syn, duft og smag spiller sammen? Måske sanser man ikke som forventet?

Praktisk info

– Trapholts åbningstider i uge 7 er mandag-søndag kl. 10-17. Onsdag kl. 10-21.

–  Åbent Værksted: Mandag til fredag kl. 10.00-15.00 i vinterferien (10.–14. februar 2020)

– Gratis deltagelse og ingen tilmelding påkrævet – bare mød op.

– Sense Yourself- workshop: Lørdage og søndage kl. 14.
Pris 30 kr. pr. person. Velegnet for voksne og børn fra 12 år.
Tilmelding påkrævet (på hjemmeside eller på Trapholt)

– Alle aktiviteter kræver entré til Trapholt. Børn og unge under 18 år har fri entré i følge med voksne.

– Café Trapholt serverer brunch alle dage den 10.-16. februar kl. 11-15.

– Læs mere om de forskellige aktiviteter i vinterferien på www.trapholt.dk

 

Pressefotos

https://www.dropbox.com/sh/xe7rvs544q4auhf/AABYge4dzN7s_hNzm2FJfnIia?dl=0

Krediter venligst Trapholt