Vild med Trapholts have med Katrine Turner

Havedesigner og biolog Katrine Turner, kendt fra Vilde Haver på DR, sender live sammen med museumsdirektør Karen Grøn fra museet Trapholts historiske haveanlæg.

Turner og Grøn vil gå på opdagelse i staudebedene, fortælle om parkens store linjer og geometriske former, og hvordan parken er særligt formet som jordkloden.

Haveanlægget står i dag som det blev opført i 1935 af C.Th. Sørensen, senere professor i havekunst ved Kunstakademiet og nu anset som en af vor tids betydeligste landskabsarkitekter.

Ved siden af det imponerende parkanlæg gemmer der sig imidlertid en naturherlighed, som mange overser. På skrænten på museets vestside har Trapholt ladet græsset gro og lavet stier, man kan vandre på. Går man ind i græsset, finder man sjældne og smukke planter.

Se med og bliv inspireret til at gå på opdagelse på Trapholt og måske selv lade græsset gro og se, hvad der kommer frem, når haven bliver lidt vildere end normalt.

Arrangementet er online og finder sted den 16. juni kl. 16.00 via Zoom. Det er gratis at deltage, og det er muligt at stille spørgsmål undervejs.

Links til arrangementet kan findes på Trapholts hjemmeside:

https://trapholt.dk/trapholt-zoomer-ind-museets-have-med-katrine-turner/

 

 

Fakta:

Lidt historie om Trapholt og haven

Ægteparret Gustav og Helene Lind optjente gennem en tandlægepraksis i Amsterdam en formue, som blev investeret i et landsted i Kolding. Landstedet kaldte de Trapholt. De etablerede en æbleplantage og et sommerhus, der senere blev ombygget til helårsbolig. Parret fik aldrig børn. Landstedet blev derfor overdraget til Kolding Kommune med henblik på at etablere et kunstmuseum.

Navnet Trapholt sammensatte Gustav og Helene Lind af ordene trap og holt, der begge har relation til det østjyske fjordlandskabs særlige karakter. Trap er første led af trapper, nemlig de trapper eller smalle terrasser, som løsgående kvæg i tidens løb har trådt i de stejle skrænter ned mod fjorden. Holt er en gammel dansk betegnelse for en lille samling træer.

Kort tid efter dr. Lind havde erhvervet det første jordstykke, engagerede han den unge havearkitekt Carl Theodor Sørensen (1893-1979) til at udarbejde forslag til, hvordan arealet kunne udnyttes, herunder placering af sommervilla og anlæg af have. C.Th. Sørensen, senere professor i havekunst ved Kunstakademiet i København og nu anset som en af vor tids betydeligste landskabsarkitekter, hørte i begyndelsen af 1930erne til kredsen af yngre progressive arkitekter, der var optaget af modernismens idéer og formsprog.