Retningslinjer for skoler og institutioner på egen hånd

På Trapholt har vi mange besøgende, og der skal være plads til alle – både børn, unge og voksne.

  • Vis hensyn til museets øvrige gæster
  • Grupper, der har bestilt omvisning, har fortrinsret i de udstillinger, de vises rundt i.
  • Færdsel skal foregå roligt
  • Værker, møbler og andre udstillede genstande må ikke berøres, med mindre det tydeligt fremgår af skiltningen

Personalets henstillinger skal selvfølgelig altid respekteres.

Madpakkehuset i Trappergården kan som udgangspunkt bruges af alle museets gæster. Der kan dog være enkelte dage, hvor madpakkehuset er optaget til andet formål og derfor ikke kan benyttes. Nøgle til madpakkehuset udleveres i Trapholts butik.

Fotografering

I må gerne tage fotos. Del gem gerne med os på sociale medier ved at bruge #trapholt. Vi bliver også glade for en hilsen i Trapholts gæstebog.

 

Få det bedste ud af jeres besøg

Der er mange muligheder for at sætte jer ind i Trapholts udstillinger på forhånd. Til alle særudstillinger er der en introfilm på 15-20 minutter, som fortæller om udstillingen og tankerne bag. Filmen kan ses på Trapholts hjemmeside sammen med andet materiale om udstillingen og ligger også på museets kanal på Youtube.

Vi håber, at I får et oplevelsesrigt besøg på Trapholt!