Tag klassen med på Trapholt – læring gennem kunst, design og oplevelse
Vi glæder os til at byde jer velkommen på vores nye museum fra 1. marts 2027.
På Trapholt inviterer vi elever og lærere ind i et læringsrum, hvor artistisk tænkning er i centrum. Gennem omvisninger og workshops arbejder eleverne aktivt med kunst og design og styrker deres nysgerrighed, refleksion og kreative mod.
Hos os bliver eleverne udfordret i et åbent og undersøgende rum, hvor der ikke findes ét
Gennem artistisk tænkning lærer eleverne ikke kun om kunst – de lærer at tænke anderledes, stille spørgsmål og skabe mening i en kompleks verden.
Vores forløb er udviklet med fokus på 21st century skills og giver eleverne mulighed for at opleve, undersøge og arbejde med kunst og design i praksis. Det er læring, der både kan ses, mærkes og tages med videre ind i klasselokalet.
Vi glæder os til at skabe inspirerende oplevelser sammen med jer.
I kan vælge mellem en omvisning på 1 time eller en workshop på 2 timer i vores nye formidlingslokaler. Det er også muligt at sammensætte et længere forløb ved at booke flere aktiviteter i forlængelse af hinanden.
Vi har gode rammer for jeres besøg: I kan spise medbragte madpakker i museets madpakkerum, og ved ankomst er der mulighed for at samles i vores loungeområde, inden forløbet går i gang.
Museet er nyindrettet med fokus på formidling og læring. Eleverne vil møde kunst og design på overraskende måder – også uden for de klassiske udstillingsrum. Samtidig er udstillingsområdet blevet væsentligt udvidet i vores underjordisk museumsafsnit.
Et besøg på Trapholt giver eleverne en sanselig og anderledes indgang til kunst og design – og åbner for refleksion, dialog og nye perspektiver, der kan tages med tilbage i undervisningen.
Vi åbner op for bookinger i efteråret 2026