Skulpturparken

Oplev samspillet mellem arkitektur, kunst og natur i Trapholts skulpturpark.

Med museets naturskønne beliggenhed med udsigt over Kolding Fjord, fremstår Trapholts skulpturpark som en udvidelse af museumsbesøget. Skulpturparken præsenterer en samling monumentale værker, der forholder sig til den omkringliggende arkitektur og natur.

I skulpturparken kan du opleve værker af danske billedhuggere som Bent Sørensen, Ingvar Cronhammar, Ole Christensen, Erik Heide, Søren Jensen, Bjørn Nørgaard, Lars Ravn og Finn Reinbothe.

Skulpturparken er altid tilgængelig for publikum og kræver ikke billet.

Museets guider udleverer gerne en oversigt over skulpturparken, så du selv kan udforske værkerne.