Soiré med klassiske musikalske talenter

Onsdag aften 1. december er der soiré med dygtige klassiske elever fra talentlinjen på Kolding Musikskole samt fra elitekurset MGK (Musikalsk Grundkursus), som også holder til på musikskolen.

En “soiré” er eftermiddags- eller aftenunderholdning, hvor repertoiret ofte består af kortere indslag, fx kammermusik og lieder. Koncerten består af korte og mangfoldige indslag, og man kan opleve alt fra kammermusik til soloindslag og duetter.

En stor del af eleverne bliver akkompagneret af Kulturskolens faste akkompagnatør Rima Chacaturian fra Litauen. Rima er uddannet med en mastergrad fra det litauiske Academy of Music and Theatre i Vilnius og senest fra solistlinjen på Det Jyske Musikkonservatorium. Hun har desuden deltaget i og vundet adskillelige priser i internationale klaverkonkurrencer.

De unge mennesker har forberedt sig grundigt til denne soiré og ser frem til at spille i de smukke og inspirerende omgivelser på Trapholt. Der er gratis entré til koncerten, når entréen til museet er betalt.

Koncerten starter kl. 18.30 og slutter cirka 20.15. Der er en kort pause undervejs.