Træd ind i et maleri med kunstner Malene Landgreen

Den danske kunstner Malene Landgreen (f. 1962) udforsker maleriets fysiske grænser i sit arbejde, og undersøger relationen mellem rum, farve og sansning. I januar 2023 åbner en soloudstilling på Trapholt under titlen Flow of Change. Udstillingen bliver en gennemgribende aktivering af gulv, loft og vægge – en totalinstallation, der næsten bliver som at træde ind i et maleri.

Mød Malene Landgreen og museumsinspektør Anne Sofie Omme til en samtale, hvor vi både kommer rundt om Malenes arbejde med udstillingen på Trapholt og kunstneriske historie.

Foredraget er arrangeret i samarbejde med Folkeuniversitetet i Syddanmark.

Tid og sted

Arrangementet finder sted 19. april kl. 17.30-19.15.

Billetter til foredraget

Billetter bestilles via Folkeuniversitetet via knappen til venstre.

Vær opmærksom på, at du skal skal betale entré til museet, når du kommer.

Er du medlem af Klub Trapholt?

Klub Trapholt medlemmer får adgang til studiepris på foredraget. Tilmeld dig som studerende og skriv “Klub Trapholt” som uddannelsessted. Skriv dit medlemsnummer under årskortnummer. Har du et dobbeltmedlemskab til Trapholt, så skal du i feltet årskortnummer skrive henholdsvis Axxxx og Bxxxx.