TRAPHOLT ZOOMER IND: På besøg i Emily Gernilds atelier

Kom med når museumsdirektør Karen Grøn besøger Emily Gernild, som er del af bølgen af nye fremadstormende unge malere med stort M. Sammen med Emily Gernild vil Karen Grøn dykke ned i værket “Domestic Landscape No. 13”, Emilys kreative proces og hvad særligt maleriet kan i vores samtid. Trapholt erhvervede i 2020 værket “Domestic Landscape No. 13” af Emily Gernild med støtte fra Beckett Fonden.

Emily Gernild var desuden en af malerne i Trapholts efterårs kunst projekt “Seniornotater – midt i en covidtid”, hvor fem samtidskunstnere lavede malerier sammen med fem seniorklubber i Danmark. Vi vil tale om hvad det betød at arbejde sammen med OK-klubben på Fredriksberg og hvilke erfaringer Emily Gernild har taget med sig.

Emily Gernild (f. 1985) beskæftiger sig i sine malerier med det ikke-agtede motiv; genstande og ejendele, som vi tager for givet, og som vi omgiver og indretter os med i det daglige og i hjemmet. Samtidigt med at der kan trækkes tydelige tråde fra Gernilds værker til den fynske stilleben tradition, karakteriseret ved bl.a. Anna Syberg (1870-1914) og Christine Swane (1876-1960), bryder hun med netop denne tradition. Emily Gernilds værker fremstår visuelt som en form for abstrakte stilllebens, men er det ikke reelt eller metodisk, idet hun aldrig arbejder med konkrete opstillinger. Dermed sker der en nytænkende forskydning af stillebenet som en traditionel, kunstnerisk arbejdsmetode til et visuelt, æstetisk udtryk.

Arrangementet foregår via Zoom.

Deltag ved at klikke her

Onsdag den 24. februar kl. 16

Skriv disse koder ned på et papir, så du har dem ved hånden:

Meeting ID: 874 1384 2901

Passcode: 944616

Omvisningen finder sted online via Zoom. Se guiden herunder. Tag gerne hovedtelefoner på for den bedste lyd.


Guide til Zoom

Zoom på din mobil eller tablet

Hent inden arrangementet appen ‘ZOOM Cloud Meetings’ i Appstore eller Google Play.

Klik på ovenstående link når arrangementet går i gang og det vil åbne automatisk.

Virker dette ikke? Åben Zoom appen på din telefon eller iPad, tryk på knappen ‘Join a meeting’ og skriv tallene: 874 1384 2901

Den vil nu bede om en kode (Meeting Passcode), som er: 944616

Zoom på din computer

Klik på linket. Herefter åbner din browser, og spørger om du vil deltage via den installerede app eller via din browser.

Ønsker du at downloade programmet på din computer, skal du klikke på ’Download & run Zoom’. Ønsker du ikke at downloade programmet, klik på ’join from your browser’

Beder den om en kode (Meeting Passcode) så skriv følgende: 944616

Du bestemmer selv om du vil have kamera på eller ej, men vi anbefaler kamera, så vi kan se hinanden. Tryk på ”speakerview” oppe i højre hjørne, så er skærmbilledet bedst på pc. På mobil/iPad swiper du mellem skærmvisninger.