Verner Panton – Danish Modern

Verner Panton var kendetegnet ved en eksperimenterende praksis og skabte møbler og brugskunst med et helt nyt formsprog, der var kendetegnet ved et skulpturelt, ekspressivt og farverigt udtryk. ”Man sidder bedre på en farve, man godt kan lide”, har Panton sagt.

Trapholt præsenterer et udsnit af Verner Pantons enorme produktion med afsæt i Trapholts samling af møbler, lamper og tekstiler.

Verner Panton (1926-1998) blev uddannet fra Kunstakademiets arkitektskole i 1951. Som ung arkitekt arbejdede han på Arne Jacobsens tegnestue, hvor han blandt andet var med til at formgive den revolutionerende skalstol ’Myren’. Med afsæt i den danske møbeltraditions stilrene enkelthed, indskrev Panton sig i designhistorien som en af de mest fremsynede, eksperimenterende og nytænkende formgivere. Han var kendetegnet ved en eksperimenterende praksis, der udforskede og udviklede nye materialer. Han foretrak plast, stål, skumgummi og andre syntetiske stoffer.

+
Klub Trapholt - for dig der vil støtte museet
Hvis du har lyst og mulighed for at støtte Trapholt, kan du blive medlem af Klub Trapholt og blive del af et fællesskab med interesse for design og kunst
Klub Trapholt