Aflevering af bidrag til TID

Den 1. maj kan du komme på Trapholt og aflevere dit broderede bidrag til det kommende fællesskabte kunstværk TID. Mød kunstner Kristine Mandsberg, team Trapholt og andre deltagere i projektet og hør om den videre færd for projektet og alle bidrag frem til det endelige værk.

Samme dag udkommer udstillingskataloget til det aktuelle udstillede fællesværk Things Matter. Vi fejrer udgivelsen af udstillingskataloget med et indblik i den forskning, som de fællesskabte projekter Things Matter og Dataspejlet har været en del af.

Professor Birgit Eriksson og post.doc. Tina Hove Sørensen har fulgt Things Matter og Dataspejlet tæt, og på dagen tager de os med ind i forskningen og de resultater, som kan præsenteres ind til nu. Birgit Eriksson og Tina Hove Sørensen er begge fra Aarhus Universitet og er tilknyttet det 3½ årige Craftværk forskningsprojektet.

 

Program

Kl. 14-18.30 Aflevering af bidrag til TID (kræver ikke tilmelding)

Kl. 17-18: Oplæg ved Birgit Eriksson og Tina Hove Sørensen (kræver tilmelding)

Køb udstillingskataloget om Things Matter

I ord og billeder tager publikationen om Things Matter sin læser med gennem tilblivelsen af det fællesskabte værk, forskningen og projektet som kommentar til den offentlige kunst og fælles kulturarv.

Du kan tilkøbe kataloget, når du booker din billet til forskningsoplægget og afhente det på dagen. Pris: 55 kr.

Kataloget skal hentes i Trapholts Designbutik. Ønsker du at få det tilsendt kan du bestille det på webshoppen.

 

Tilmelding

Det er gratis at høre oplægget, når entré til museet er betalt. Deltagere i TID, der afleverer eller allerede har afleveret deres bidrag, har gratis entré.

Da der er et begrænset antal pladser, er tilmelding nødvendig senest 29. april.

Reservér din billet til oplægget her