Kursus i croquis-tegning
I samarbejde med Kolding Kunstforening tilbyder Trapholt et kursus i croquis over tre aftener i foråret.
Instruktører bliver dels Allan Schmidt og dels Jannik Seidelin,
som begge underviser på Designskolen Kolding. De har begge mange års erfaring som undervisere i tegning, herunder croquis og er desuden selv udøvende kunstnere. De vil medbringe papir og tegneplader til alle, og på Trapholt vil der være blyanter til rådighed, men tag gerne selv tegneredskaber (kul, kridt, bløde blyanter) med, hvis du har. Kurset henvender sig både til begyndere og øvede. Der vil være en levende model alle aftener.
Priser* og rabatter
Rabatpris for Klub Trapholt og medlemmer af Kolding Kunstforening: 450 kr.
Ikke-medlemmer: 600 kr.
*Priserne er for alle tre aftener, hvilket også inkluderer entré til Trapholt disse aftener
Ønsker du at blive medlem af Klub Trapholt? Følg dette link
Tilmelding
Tilmelding senest den 5. marts til Lene Beck Mortensen på mail: lenebm@mail.dk
Betaling senest 3 dage efter tilmelding på konto-nr. 1551-4676970118.
Tilmeldingen er først endelig gyldig efter betaling, og der gives ikke tilbagebetaling ved afbud.
Tilmelder du dig som Klub Trapholt medlem, så husk at oplyse dit 4-cifrede medlemsnummer i mailteksten.
Der er plads til max. 20 deltagere, så vent ikke for længe med tilmelding!
Tidspunkt og sted
15. marts
29. marts
12. april
Alle aftener er kl. 18.30–20.30
Kurserne vil foregå på Trapholt i Trappergården, i CONNECT ME udstillingen og Richard Mortensen salen.

Fotos og tegninger: Olivia Lee Storm


