Indsamlingspolitik

1.        Indsamlingspolitik

1.1      Hvad?

Trapholt indsamler kunst, kunsthåndværk og design fra perioden 1900 – i dag.

Trapholts indsamlingsstrategi tegner to spor: et horisontalt og et vertikalt. Det horisontale spor sikrer en repræsentativ og bred samling af dansk kunst, kunsthåndværk og design fra år 1900 til i dag. Det vertikale spor består af nedslag i linjen af kunstnere, designere og kunsthåndværkere, hvor samlingen af en bestemt kunstner, designer eller tidsperiode udvides.

Kunst

Trapholts kunstsamling har en tyngde inden for den figurative og abstrakte tradition. I forlængelse af museets udstillinger og faglige arbejde med relevans, sanser og nærvær på det horisontale plan blive udvidet med værker med stærke sanselige kvaliteter og et klart ærinde primært af danske nulevende kunstnere. Det horisontale plan udvides ligeledes med udenlandske eller afdøde kunstnere der understøtter den eksisterende samling. På det vertikale plan følges enkelte kunstnere, som Trapholt har en særlig tyngde indenfor.

Design

Trapholts designsamling indeholder 1. et horisontalt udsnit af møbler fra det 20. århundrede; 2. vertikale nedslag med et bredere udsnit af værker af udvalgte designere; 3. design i krydsfeltet mellem kunst og design. Indsamlingen vil blive foretaget i forlængelse af museets forskning, udstillinger og post. Doc forløb om stolen som samtidsmarkør. Indsamlede værker vurderes i forhold til deres betydning i forhold til teknologisk, materiel, social eller æstetisk innovation.

Kunsthåndværk

Trapholts samling af keramik og tekstil var oprindeligt defineret i forhold til henholdsvis krukken og tæppet, men feltet har udviklet sig dramatisk siden samlingens etablering. I forlængelse af Trapholts arbejde med relevans, sanser og nærvær samt indsamlingen de sidste 10 år, vil værker til museets samling fremadrettet blive vurderet på deres sanseligt nærværende æstetiske udtryk, det gode håndværk og teknologisk, materiel, social eller æstetisk innovation.

Trapholt etablerer borgerinddragende projekter med henblik på at tilføre værker til samlingen i samarbejde med kunsthåndværkere og designere. Målet er at skabe værker i større skala, hvor deltagernes og borgeres private evner og interesse indenfor håndarbejde og håndværk sættes i spil under kunstnerisk ledelse af en professionel kunsthåndværker.

Grafik

Der planlægges en overordnet gennemgang af grafiksamlingen med udgangspunkt i Trapholts indsamlingsstrategi for kunst. Værker indenfor grafikken skal kun være en del af museets samling i det omfang de knytter sig til indsamlingsstrategien for kunst. Det undersøges om grafik, som ikke knytter sig til samlingsstrategien skal overgå til andre museer medsærlig kompetence indenfor grafik.

Bibliotek

Trapholt indsamler og registrerer relevante publikationer og tidsskrifter i forbindelse med forskning til kommende projekter af udstillinger, formidling og samlingen.

Bøger i biblioteket registreres ved dansk bibliotekstjeneste.

Trapholt udveksler udstillingskataloger mellem flere store og sammenlignelige danske og internationale museer for viden og inspiration.

1.2      Hvorfor?

At sikre at borgere i Region Syd har adgang til nærværende, sanselig og relevante kunstoplevelser af dansk samtidskunst, design og kunsthåndværk.

At indgå som væsentlig partner i kredsløbet af kunst-, design- og kunsthåndværk i det danske museale landskab.

At fremstå som ekspert i offentligheden på de indsamlede områder.

1.3      Bundlinje – hvilke tilgodeses?

Faglig bundlinje: Trapholt har en professionelt varetaget væsentlig samling.

Publikumsbundlinje: Borgere har adgang til nærværende, sanselige og relevante kunstoplevelser.

Borgerbundlinje: Engagere borgere i aktiviteter og etablere kreativt skabende miljø omkring Trapholt, der centrerer sig omkring skabelse af værker til samlingen.

1.4      Målsætning

Trapholts samling skal løbende udvikles og tilføres værker indenfor de beskrevne områder.

Trapholts faglige personale skal være kendt som eksperter indenfor deres indsamlingsområde og indgå i relevante faglige miljøer.

Trapholt skal årligt evaluere museets indsamlingspolitik (retningslinjer for erhvervelse/modtagelse af værker).

Fast procedure for koordinering af indsamling i forhold til andre relevante museer.

Trapholts samling skal være kendt for sanselig, nærværende og relevante værker indenfor kunst, design og kunsthåndværk.

Minimum hvert andet år en kommission af et borgerinddragende værk i samarbejde med en kunsthåndværker/designer.

1.5      Succeskriterie og evalueringsmetode

Klare strategiske begrundelser for enhver nyerhvervelse formidlet på registreringskort og årsrapport.

Årlig evaluering af indsamlingspolitik.

Liste og optælling over henholdsvis nyerhvervelser og udskillelser med markering af koordinering i forhold til andre museer i kvartals- og årsrapport

Liste med forespørgsel vedrørende erhvervelse til andre museer

En årlig præsentation af nyerhvervelser.

aktivering af samlingen i udstillinger, projekter og undersøgelser.

Antal borgere inddraget i etablering af borgerinddragende værk.

1.6      Hvordan – organisering

Direktør er ansvarlig i tæt samarbejde med designfaglig og kunstfaglig museumsinspektører. Beslutninger tages kollektivt og begrundes i indsamlingspolitikken.

Ved planlægning af indsamling af værker orienteres relevante museer med samme indsamlingsområde, med svarfrist indenfor 3 arbejdsdage. Formålet er dialog omkring erhvervelsen i det tilfælde, at der skulle der være planer om erhvervelse af samme værk på det andet museum eller andre problematikker der kunne foreligge.

 

1.7      Kommunikationsplan

1.7.1       Målgruppe

Samme som interessenter.

1.7.2       Interessenter

  • Kunstnere, designere, kunsthåndværkere
  • Gallerister
  • Borgere
  • Fonde
  • SLKS
  • Andre museer

1.7.3       Budskab

Trapholts samling af danske kunstnere med fokus på det relevante, nærværende og sanselige med særlig tyngde i den abstrakte og den figurative tradition.

Trapholt har en af Danmarks væsentligste samlinger indenfor stoledesign med bredere nedslag på udvalgte designere.

Trapholt indsamler i krydsfeltet mellem kunst og design.

Trapholt indsamler kunsthåndværk af særlig håndværksmæssig og konceptuel kvalitet eller social betydning.

1.7.4       Kommunikationsform

Kvartals- og årsrapport.

Indrapportering til SLKS.

Nedskrivning af faglige begrundelser og arkivering af disse ved registreringskort.

Årlig præsentation af nyerhvervelser i samlingsudstilling – Trapholt Collect.