Kunstwalk med Trapholt og Radius Kolding
Oplev et monster skabt af kæledyr fra Kolding, en regnvandsskulptur bygget af Veteran Klub Kolding og en Lysskulptur der med et æstetisk greb sætter fremtidens midtby til diskussion. En gruppe kunstnere har skabt kunstværker til Kolding midtby i samarbejde med Kolding Kommune, Trapholt samt lokale foreninger og private.
Med start kl. 11.00 lørdag d. 30. oktober i Borchs Gaard 3 (foran City Fodpleje) inviteres alle interesserede på kunstwalk i Kolding Midtby. Trapholts museumsdirektør Karen Grøn fører Kunstwalken, hvor de tre kunstværker præsenteres af kunstnerne selv:
The Kolding Creature
Kristoffer Ørum præsenterer The Kolding Creature, et virtuelt monster skabt af mangfoldige Koldingensiske kæledyr, der er blevet 3D scannet og nu kan opleves via mobiltelefoner og tablets i Borchs Gård frem til 1. marts.
Hydra
Lene Noer præsenterer Hydra, en vandskulptur der “spiller” når det regner og leder vandet gennem rør, render og forhindringer, samtidig med at det vander små gevækster, og et hydroponisk grønkålsbed, som alle kan plukke af så længe der er vokser noget i det.
PopUP Lysskulptur
Ejdrup&Ejdrup præsenterer PopUP Lysskulptur – et himmelblåt rum i en tom butik i Jernbanegade akkompagneret af Palle Mikkelborgs smukke musik – for at pege på problemet med de tomme butikker i små og større byer og anvise et poetisk alternativ, i hvert fald for en stund.
Alle er velkomne. Kunstwalken er gratis
Radius Kolding er et kunstprojekt, hvor ovenstående kunstnere har lavet kunstnerisk research og borgerinddragende kunstværker til Kolding midtby. Udgangspunktet en usynlig cirkel med en radius på 150 meter fra centrum i Borchs Gaard. Projektet er et samarbejde mellem institutioner Kolding Kommune og Trapholt for at skabe liv og nye perspektiver på midtbyen gennem kunst. Projektet er støttet af Kolding Kommune og Kulturministeriets pulje til 100 dage med Kultur og Idræt.
Læs mere her: https://trapholt.dk/radius-kolding/ og https://www.facebook.com/groups/536251587432733
Dato + tid: lørdag 30. oktober kl. 11-12
Sted: Borchs Gaard 3, 6000 Kolding (foran City Fodpleje)
Pris: Gratis
Sponsorerer og samarbejdspartnere: