Radius Kolding

Kolding Kommune og Trapholt skaber kunst i Borchs Gård

Kolding Kommune og Trapholt har inviteret en gruppe kunstnere til at se på Borchs Gaard i Kolding midtby. Inspirationen er hentet fra Holland, hvor man sender kunstnere ind i et område inden for en nærmere bestemt radius for at undersøge, hvad der er på færde. Ud fra dette skabes nye kunstværker. Formålet med Radius Kolding er at skabe liv og nye perspektiver på midtbyen.

Fire kunstnere har således indtaget Kolding med kunstneriske undersøgelser af midtbyen og en række borgerinddragende undersøgelser, som skal indgå i de færdige kunstværker.  Med udgangspunkt i Borchs Gaard, har kunstnerne lavet en usynlig cirkel med en radius på 150 meter. Det er inden for denne cirkel undersøgelserne er forgået.

Fredag den 29. oktober kl. 18 var er fernisering på værkerne og lørdag den 30. oktober kl. 11 var der Kunstwalk.

Følg med og deltag i Facebookgruppen Radius Kolding

De deltagende kunstnere og deres værker:

Ejdrup & Ejdrup – POP UP Lysskulptur

De to kunstnere Ejdrup & Ejdrup skaber værket POP UP Lysskulptur. POP UP Lysskulptur er en urban lysskulptur i stor skala, som med et æstetisk poetisk greb sætter fokus på fremtidens bymidte. Værket består i at fylde tomme butikslokaler i indre by med farvet lys og dermed pege på dem som nye mulighedsrum. Den første POP UP Lysskulptur består af blåt lys, blå partikler og blå lyd skabt af Palle Mikkelborg fremført sammen med harpenist Helen Davies og guitarist Frederik Gejl. Kan opleves i Jernbanegade 20, 6000 Kolding.

211030_det blå rum_par_KG

Kristoffer Ørum – The Kolding Creature

Ud fra 3D-scanninger af Kolding borgeres kæledyr, og samtaler med deres ejere i løbet af efteråret, har Kristoffer Ørum skabt et monster, inspireret af en vandrehistorie i Kolding. Dyret vil husere i området omkring Borch Gaard fra d. 30. oktober 2021 til d. 1 marts 2022, hvor man vil kunne møde væsnet og høre om det ved hjælp af sin smartphone som et virtuelt tredimensionalt dyr. Man vil kunne møde det igennem sin smartphone og opleve det som et virtuelt tredimensionalt dyr i Borchs Gaard fra d. 30. oktober 2021 til d. 1. marts 2022. Læs mere her: http://kolding.monster

Lene Noer – Hydra

Lene Noer har i samarbejde med Veteran Klub Kolding og andre borgere skabt værket Hydra – en regnvandsskulptur og et hydroponisk grønkålsbed.  I stedet for at lede regnvand ned i skjulte afløb, afleder og minimerer skulpturen regnvandet i et bugtende forløb, hvor vandet spiller musik, holder planter i live, passerer forhindringer og til sidst ender i en beholder hvorfra vandet kan tappes af de omkringboende til glæde for altan og – stueplanter.

Projektet er støttet af Kolding Kommune og Kulturministeriets pulje til 100 dage med Kultur og Idræt.

Sponsorerer og samarbejdspartnere: