Familier

Bliv inspireret, få nysgerrigheden pirret og få en fælles familieoplevelse. På Trapholt kan du og din familie få en kreativ og hyggelig oplevelse sammen. Museet er gratis for børn og unge under 18 år.

Hos guiderne kan I altid få udleveret spændende opgaver og kunstjagter til museet. Til alle store særudstillinger er der særlige opgaver og lege, så kunst og design bliver sjovt og fantasifuldt for børnene. Opgaver og kunstjagter er helt gratis.

 

Pilfingerzoner

Gå på opdagelse i Trapholts aktuelle udstillinger og slå jer løs i Pilfingerzonerne. Lav dit eget puslespil inspireret af Richard Mortensens malerier, leg med farver og design din egen stol med træklodser.

Dyrejagt

Har I helt små børn, kan I lede efter dyrespor. I skal gå på jagt i Trapholts samling, hvor I skal finde værker med dyr. Det tager ca. 15 min. Velegnet for 2-5 -årige.

Udendørs aktiviteter

Trapholt er omgivet af en imponerende park med smuk udsigt over Kolding Fjord. Her kan børn – og voksne- få brændt lidt krudt af og nyde naturen. Oplev også de imponerende skulpturer der står placeret hele vejen rundt om museet. Der er også mulighed for at spise madpakker ved borde og bænke i parken.

Børnehjørne i caféen

I caféen er der indrettet et særligt børnehjørne, hvor man må tegne og konstruere, mens de voksne spiser færdig. Der er også en behagelig lænestol, hvor I kan slappe af og læse en bog sammen.

Medbragt mad

I de smukke omgivelser i Skulpturparken er der borde og bænke. Er vejret dårligt, kan i rykke ind i vores madpakkehus i Trappergården. Hør om lokalet er ledigt og få udleveret nøglen i butikken.

Tilgængelighed

Det er muligt at komme rundt i hele museet med barne- og klapvogne. Pusleplads findes i museets foyer og ved caféen. Desuden råder museet over to klapvogne, som I låne.

Spørgsmål?

Find guiderne på museet eller ved Informationsbordet. De hjælper meget gerne med at finde en aktivitet, der passer til jeres behov.