Børge Mogensen

”Den danskeste” blev Børge Mogensens tremmesofa kaldt, da den blev relanceret i 1963.
I anledning af 100-året for en af Danmarks største møbelarkitekter viste Trapholt i 2014 udstillingen: Børge Mogensen 100 år.

Sofaen blev symbolet på middelklasse-Danmark og det økonomiske og uddannelsesmæssige opsving i 60érne. Børge Mogensen siger selv til BT i 1958: “Mit mål er at frembringe ting, der vil tjene mennesket, placere mennesket i hovedrollen i stedet for med djævlens vold og magt at tilpasse mennesket til tingene”.

Udstillingen på Trapholt er en tour de force gennem Børge Mogensens produktive liv og viser, hvordan han arbejdede med visionen om at sætte mennesket i centrum. En indstilling, som også førte ham ud i diskussioner og stormvejr når han hævdede sin ret til at definere, hvad der var godt dansk design.

De fleste har oplevet Børge Mogensens design på nært hold, for Børges møbler befolker både de offentlige rum og vores private boliger. F.eks. kan man finde FDB stolen på utallige biblioteker og uddannelsesinstitutioner. Møbelserierne i teak, Boligens Byggeskab og ikke mindst møbelserien Øresund gjorde plads til de mange forbrugsgoder vi fik råd til op gennem århundredet – bøger, nips, grammofon og plader. Børge Mogensens design er ikke kun fortællingen om en genial møbelmager – det er også historien om udviklingen af det danske velfærdssamfund.

En lys og lykkelig fremtid

Som 28 årig blev Børge Mogensen ansat hos Fællesforeningen af Danske Brugsforeninger (FDB) med henblik på at udvikle et møbelprogram med hensigtsmæssige, enkle og ærlige møbler. I udstillingen kan man se design og reklamefilm fra netop dette møbelprogram, som hyldede “en
lys og lykkelig fremtid” for unge par. FDBs ønske om at skabe sandfærdige og sunde møbler var dels affødt af en problematisk boligsituation med små trange boliger. Dels var det en del af en større international tendens, hvor mennesket frem for selve møblet skulle være i centrum for indretningen. Børge var stærkt fascineret af den amerikanske 1700 tals sekt “Shakerne”. Deres stramme formsprog og hygiejniske tilgang til boligindretning ligger som en rød tråd gennem hele Børge Mogensens arbejdsliv hvilket kan ses både i Folkestolen fra 1947 og i Boligens Byggeskabe fra 50érne.

“Sofasæt behøver ikke at ligne skinker fyldt med vand. Hvorfor stoppe en lille lejlighed
til randen med tunge og upraktiske møbler, når det er muligt at investere i
skabe og borde, der både er lette og så snildt fremstillet, at de kan rumme
mere og bruges i flere sammenhæng?” Citat Børge Mogensen.

En vred mand

Dansk Design oplevede en guldalder i 50érne og 60érne. Finn Juhl og Wegner havde stor succes i udlandet, men for Børge Mogensen forblev hjemmemarkedet det væsentligste. Han lavede møbler til danskerne. I 60érne eksploderede han i en polemik, hvor han langer ud efter en række af samtidens møbelformgivere, og tildeler dem klø for ikke at arbejde trofast i forhold til den danske designtradition, som Børge anser for at være gode og ærlige produkter til forbedring af dagligdagen. I udstillingen på Trapholt udfoldes polemikken, og det store spørgsmål stilles: Hvem har egentlig patent på at definere, hvad der er godt dansk design?

Børge Mogensens private hjem var også hans tegnestue. Han omgav sig med samtidens kunst og kunsthåndværk. Særligt grafikeren Palle Nielsen og Maleren Svend Wiig Hansen var han personligt knyttet til. Med Palle Nielsen delte han sin sociale vision om kvalitet til folket. Med Wiig Hansen plejede han sine dæmoner og festede natten igennem. Næste morgen stod han tidligt op og arbejdede videre. I udstillingen kan man opleve kunst og kunsthåndværk som Børge omgav sig med.
Udstillingen kunne opleves fra 23. januar – 19. oktober 2014.